Når rygsmerter bliver ved, er det ikke altid nok kun at behandle dér, hvor det gør ondt

Smerteterapi ved kroniske rygsmerter – mere end symptombehandling

Rygsmerter er noget, de fleste mennesker oplever på et tidspunkt i livet. Hos mange forsvinder smerterne igen efter kortere tid. Men hos nogle bliver de ved.

Uger bliver til måneder.

Måske har du allerede prøvet øvelser, massage, fysioterapi, kiropraktik eller smertestillende medicin. Behandlingen hjælper måske kortvarigt – men efter nogle dage eller uger vender smerterne tilbage.

Andre oplever, at undersøgelser eller scanninger ikke giver en tilfredsstillende forklaring på, hvorfor de stadig har ondt.

Det kan være frustrerende.

Men ved kroniske rygsmerter er spørgsmålet ikke nødvendigvis kun:

Hvad er der galt med ryggen?

Et mindst lige så vigtigt spørgsmål kan være:

Hvorfor bliver smerterne ved?

Det er udgangspunktet for den måde, vi arbejder med kroniske smerter på hos Klinik Gahlenbeck i Kolding.

Kroniske rygsmerter er ikke bare akutte rygsmerter, der varer længere

Akut smerte har en vigtig beskyttende funktion.

Hvis du overbelaster en muskel, forstuver et led eller beskadiger væv, advarer smerten dig om, at noget er galt. Kroppen forsøger at beskytte området.

Men når smerterne har været til stede gennem længere tid, bliver situationen mere kompleks.

Den oprindelige vævsskade kan være helet, mens smerterne fortsætter.

Muskler kan have udviklet vedvarende spændingsmønstre. Bevægelsen kan have ændret sig. Andre områder af kroppen kan begynde at kompensere. Søvnen kan blive påvirket, og selve smertebearbejdningen i nervesystemet kan ændre sig.

Derfor er kroniske smerter ikke nødvendigvis et direkte mål for, hvor meget væv der er beskadiget.

Moderne smerteforskning beskriver kroniske rygsmerter som en tilstand, hvor forskellige mekanismer kan være involveret samtidig.

Hos nogle dominerer påvirkning fra muskler, led eller andre strukturer.

Hos andre kan nervevæv spille en væsentlig rolle.

Og hos nogle kan smertebearbejdningen være blevet mere følsom, så smerterne ikke længere står i et enkelt forhold til en lokal vævsskade.

Det er en af grundene til, at kroniske rygsmerter ofte kræver en bredere vurdering.

Smerteterapi begynder med at forstå smertemønstret

Når vi undersøger en patient med kroniske rygsmerter, interesserer vi os naturligvis for, hvor det gør ondt.

Men det er ikke nok.

Vi vil også gerne vide:

Hvornår gør det ondt?

Bliver smerterne værre, når du går, løfter eller arbejder?

Eller er det næsten omvendt?

Har du det nogenlunde, så længe du bevæger dig, men får flere smerter, når du sidder stille?

Kommer smerterne om aftenen?

Vågner du om natten?

Er du meget stiv om morgenen?

Er der bestemte bevægelser, der konsekvent udløser smerterne?

Eller svinger symptomerne meget fra dag til dag?

Disse oplysninger kan hjælpe os med at forstå, hvilke mekanismer der kan være med til at vedligeholde smerterne.

Når ryggen gør ondt ved belastning

Hvis smerterne konsekvent udløses eller forværres af bestemte bevægelser og belastninger, er det naturligt at undersøge bevægeapparatet grundigt.

Vi ser blandt andet på:

• rygsøjlens bevægelighed
• bækken og hofter
• muskelspændinger
• myofasciale triggerpunkter
• brystryg og ribben
• tidligere skader
• operationer og arvæv
• kompensationsmønstre
• hvordan kroppen reagerer på bevægelse og belastning.

Men selv her er målet ikke bare at finde det mest ømme sted.

Et smertefuldt område kan være en del af problemet uden nødvendigvis at forklare hele problemet.

Men hvad hvis ryggen gør mest ondt i hvile?

Det er en interessant situation.

Nogle patienter fortæller:

“Når jeg går rundt, går det faktisk bedre. Det er værst, når jeg sidder stille.”

Andre siger:

“Jeg kan klare dagen, men når jeg kommer hjem og falder til ro, begynder ryggen at gøre ondt.”

Og nogle vågner gentagne gange om natten på grund af smerter.

Det betyder ikke automatisk, at der er tale om én bestemt mekanisme.

Smerter i hvile og om natten kan have mange forskellige årsager og skal vurderes i sammenhæng med resten af sygehistorien.

Netop derfor er en lægefaglig vurdering vigtig.

Men når alvorlig sygdom og andre relevante årsager er vurderet, kan smertens døgnrytme og forholdet mellem aktivitet og hvile give interessante oplysninger om kroppens smerteregulering.

Kroppen har en indre styring

Hjerterytme, blodtryk, temperatur, fordøjelse og mange andre funktioner reguleres hele tiden, uden at vi behøver tænke over det.

En vigtig del af denne indre styring varetages af det autonome – også kaldet neurovegetative – nervesystem.

Det autonome nervesystem bidrager blandt andet til kroppens tilpasning mellem aktivitet, belastning, beskyttelse, hvile og restitution.

Hos en del patienter kan ændret regulering af nervesystemet spille en rolle i det samlede billede ved kroniske smerter.

Det betyder ikke, at alle rygsmerter skyldes det autonome nervesystem.

Og det betyder heller ikke, at man kan reducere kroniske smerter til et spørgsmål om “sympatikus” eller “stress”.

Kroniske smerter er langt mere komplekse.

Men det betyder, at det hos udvalgte patienter kan være relevant at se på mere end muskler og led alene.

Læse også: Det autonome nervesystem og kroniske smerter

Når kroppens alarmsystem bliver mere følsomt

En anden vigtig del af moderne smerteforståelse handler om sensibilisering.

Man kan meget forenklet forestille sig kroppens smertesystem som et alarmsystem.

En alarm skal reagere, når der er fare.

Men hvis alarmsystemet bliver mere følsomt, kan det begynde at reagere kraftigere på påvirkninger, som tidligere gav mindre eller ingen smerte.

Det betyder ikke, at smerterne er psykiske.

Og det betyder bestemt ikke, at patienten bilder sig dem ind.

Smerten er reel.

Men nervesystemets måde at behandle signalerne på kan have ændret sig.

Ved kroniske rygsmerter kan forskellige smertemekanismer desuden eksistere samtidig. Derfor er det ofte for enkelt at lede efter én struktur, én muskel eller én “forkert” hvirvel som forklaring på hele smerteproblemet.

Hvad har osteopati med smerteterapi at gøre?

Osteopati forbindes ofte med behandling af ryg, nakke og led.

Men osteopati behøver ikke kun handle om at behandle det sted, hvor patienten mærker smerte.

Ved den osteopatiske undersøgelse ser vi på kroppens funktion og på mulige sammenhænge mellem forskellige områder.

Ved kroniske rygsmerter kan undersøgelsen derfor eksempelvis omfatte:

ryggen,

bækkenet,

hofterne,

brystryggen,

ribbenene,

nakken

og tidligere skadede eller opererede områder.

Hvor omfattende undersøgelsen skal være, afhænger af den enkelte patients symptomer og sygehistorie.

Formålet er ikke at lede efter en “skævhed”, der skal rettes.

Formålet er at forstå, hvordan kroppen fungerer som helhed, og hvilke fund der faktisk kan være relevante for patientens smerter.

Vi behandler ikke nødvendigvis kun dér, hvor det gør ondt

Forestil dig en patient med smerter i lænden.

Det ville være nemt kun at undersøge lænden.

Men måske har patienten ændret sit bevægelsesmønster efter en gammel skade.

Måske bevæger hofterne sig anderledes.

Måske er der betydelige muskelspændinger.

Måske er brystryggen meget stiv.

Eller måske viser undersøgelsen, at det område, hvor patienten mærker mest smerte, faktisk bevæger sig ganske godt.

Det betyder ikke, at enhver gammel skade eller bevægelsesændring er årsagen til rygsmerterne.

Det ville være en for simpel konklusion.

Men sådanne fund kan hjælpe med at danne et samlet klinisk billede.

Derfor spørger vi ikke kun:

“Hvor gør det ondt?”

Vi spørger også:

“Hvad kan være med til at holde smerterne ved lige?”

Osteopati behøver ikke betyde “knæk”

Nogle patienter med kroniske rygsmerter er tilbageholdende med manuel behandling, fordi de forbinder den med kraftige manipulationer eller “knæk” i ryg og nakke.

Sådan arbejder vi ikke hos Klinik Gahlenbeck.

Vi anvender primært blide osteopatiske teknikker med små, kontrollerede bevægelser og impulser.

Det gælder især hos patienter, hvor smerterne har stået på gennem længere tid, og hvor kroppen reagerer følsomt.

Her er mere kraft ikke nødvendigvis lig med bedre behandling.

Vores princip er:

Så lidt kraft som muligt – så målrettet som nødvendigt.

Læs også: Kiropraktik – alvorlige risici ved manipulation af nakke og ryg

Nakken kan også være relevant ved rygsmerter

Det kan umiddelbart virke mærkeligt at undersøge nakken hos en patient, der kommer med rygsmerter.

Men nervesystemet arbejder ikke i isolerede kropsdele.

Særligt den øvre del af nakken indeholder en stor mængde sanseinformation fra muskler og led. Denne information bidrager blandt andet til hjernens vurdering af hovedets position og koordineringen af bevægelse.

Hos udvalgte patienter kan vi derfor inddrage undersøgelse og behandling af den øvre halshvirvelsøjle som en del af den samlede osteopatiske vurdering.

I Klinik Gahlenbeck kan vi efter individuel vurdering også anvende atlasterapi efter Arlen.

Det er en specifik, skånsom metode rettet mod den øvre halshvirvelsøjle og udføres uden traditionelle manipulationsgreb med kraftig rotation af nakken.

Det er dog ikke en standardbehandling, som alle patienter med rygsmerter får.

Behandlingen vælges ud fra undersøgelsen – ikke ud fra diagnosens navn.

Læs også:Atlasterapi efter Arlen i Klinik Gahlenbeck

Ingen behandling passer til alle

Dette er måske et af de vigtigste principper i moderne behandling af kroniske rygsmerter.

Der findes ikke én behandling, som løser problemet hos alle.

Verdenssundhedsorganisationen WHO anbefaler netop en helhedsorienteret og personcentreret tilgang til kroniske primære lænderygsmerter.

Afhængigt af den enkelte patient kan behandlingen blandt andet bestå af information og hjælp til egenhåndtering, fysisk aktivitet og træning, visse manuelle behandlinger, psykologiske interventioner og i nogle situationer medicinsk behandling.

Ofte er det kombinationen og den individuelle tilpasning, der er vigtig.

Det stemmer godt overens med vores grundlæggende tilgang:

Smerteterapi bør ikke begynde med en bestemt teknik.

Den bør begynde med patienten.

Den lægefaglige vurdering kommer før behandlingen

Rygsmerter er almindelige og som regel ikke tegn på alvorlig sygdom.

Men rygsmerter kan i sjældnere tilfælde være et symptom på sygdom, som kræver yderligere undersøgelse.

Derfor er det vigtigt ikke automatisk at forklare alle langvarige rygsmerter som et mekanisk eller osteopatisk problem.

Som læge og osteopat er en vigtig del af min opgave derfor også at vurdere:

Er dette en patient, som vi kan behandle – eller bør noget undersøges nærmere først?

Sygehistorien er derfor vigtig.

Vi spørger blandt andet til tidligere sygdomme, operationer, ulykker, medicin, smerternes udvikling og eventuelle ledsagesymptomer.

Derefter følger den kliniske undersøgelse.

Først når vi har dannet os et billede af problemet, giver det mening at beslutte, hvilken behandling der kan være relevant.

God smerteterapi begynder med en god undersøgelse.

Hvad kan osteopati gøre ved kroniske rygsmerter?

Det er vigtigt at være realistisk.

Osteopati kan ikke helbrede alle former for kroniske rygsmerter.

Vi kan heller ikke på forhånd love, at en bestemt behandling fjerner smerterne.

Det ville hverken være fagligt eller seriøst.

Men manuel behandling kan hos nogle patienter indgå som én del af en bredere konservativ behandling af kroniske rygsmerter.

Målet kan eksempelvis være at:

• reducere smerter
• forbedre bevægeligheden
• reducere uhensigtsmæssig muskelspænding
• gøre bevægelse lettere
• øge tolerancen for daglig belastning
• støtte patienten i gradvist at vende tilbage til aktivitet.

På længere sigt er målet ikke, at patienten skal komme til behandling igen og igen for at blive “rettet”.

Tværtimod.

God behandling skal helst gøre patienten mere selvstændig – ikke mere afhængig af behandling.

“Men min scanning viser slid …”

Det er en sætning, vi ofte hører.

MR- og røntgenundersøgelser kan være meget værdifulde, når der er en relevant medicinsk indikation.

Men billeder skal altid vurderes sammen med patientens symptomer og den kliniske undersøgelse.

Forandringer på scanninger forekommer også hos mennesker uden rygsmerter.

Det betyder ikke, at scanninger er ligegyldige.

Det betyder, at et billede ikke altid kan fortælle os præcist, hvorfor ét menneske har meget ondt, mens et andet menneske med lignende forandringer har få eller ingen symptomer.

Derfor behandler vi ikke et MR-billede.

Vi behandler mennesket foran os.

Læs også:Skal jeg ikke skannes?

Når du allerede har prøvet “alt”

Mange mennesker med kroniske rygsmerter kommer til et punkt, hvor de næsten har mistet troen på, at noget kan ændres.

De har måske prøvet:

fysioterapi,

massage,

kiropraktik,

øvelser,

akupunktur,

smertestillende medicin

og forskellige former for manuel behandling.

Nogle ting har hjulpet lidt.

Andre slet ikke.

Og nogle behandlinger har kun hjulpet kortvarigt.

Det betyder ikke nødvendigvis, at de tidligere behandlinger var forkerte.

Men måske er tiden kommet til at stille et andet spørgsmål.

Ikke:

“Hvilken ny teknik skal vi prøve?”

Men:

“Har vi forstået dit smertemønster godt nok?”

Smerteterapi er mere end symptombehandling

For os betyder smerteterapi derfor ikke, at alle patienter skal have den samme behandling.

Og osteopati er ikke et mål i sig selv.

Osteopati er ét af de redskaber, vi kan anvende, når undersøgelsen viser, at det giver mening.

Hos andre patienter kan andre dele af behandlingen være vigtigere.

Det afgørende er at forsøge at skelne mellem de mekanismer, der kan bidrage til smerterne.

Er smerterne primært belastningsafhængige?

Er der tydelige muskulære komponenter?

Er der påvirkning af nervevæv?

Er kroppen blevet mere smertefølsom?

Hvordan er søvnen?

Hvordan reagerer smerterne på hvile?

Er der tidligere skader eller operationer?

Og findes der symptomer, som kræver yderligere lægelig udredning?

Jo bedre vi forstår problemet, desto mere målrettet kan behandlingen blive.

Kroniske rygsmerter behøver ikke kun handle om ryggen

Det kan være den vigtigste pointe i denne artikel.

Når rygsmerter har stået på i måneder eller år, kan problemet være blevet mere komplekst end den oprindelige årsag.

Derfor kan det være utilstrækkeligt kun at behandle det område, hvor smerten mærkes.

Moderne smertebehandling bevæger sig i retning af en mere individuel forståelse af kroniske rygsmerter, hvor biologiske, fysiske, psykologiske og sociale faktorer kan have forskellig betydning fra menneske til menneske.

Hos Klinik Gahlenbeck kombinerer vi denne tankegang med lægefaglig vurdering og osteopatisk undersøgelse.

Vi leder ikke efter én forklaring, som skal passe til alle.

Vi forsøger at forstå din smerte.

Hvornår kan en vurdering være relevant?

En individuel vurdering kan blandt andet være relevant, hvis du:

• har haft rygsmerter gennem længere tid
• oplever tilbagevendende episoder trods tidligere behandling
• har smerter, som påvirker søvn eller daglig funktion
• oplever et komplekst smertemønster, som er svært at forstå
• har prøvet forskellige behandlinger uden tilfredsstillende eller varig effekt
• ønsker en lægefaglig og osteopatisk vurdering af dine rygsmerter.

Det betyder ikke, at vi på forhånd kan love, at osteopati er den rigtige behandling.

Netop derfor kommer undersøgelsen først.

Smerteterapi og osteopati i Kolding

Hvis du har haft rygsmerter i længere tid, behøver næste skridt ikke nødvendigvis være endnu en behandling af det sted, hvor det gør ondt.

Nogle gange er det vigtigere først at forstå, hvorfor smerterne bliver ved.

Hos Klinik Gahlenbeck i Kolding arbejder vi med lægefaglig vurdering, osteopati og en individuel tilgang til patienter med kroniske smerter.

Målet er ikke blot at dæmpe et symptom.

Målet er at forstå de faktorer, der kan være med til at vedligeholde smerterne, og derudfra vurdere, hvad der realistisk kan gøres.

Læs også:Neurovegetativ smertebehandling af kroniske smerter med osteopati – når smerterne bliver værre i hvile

Har du kroniske rygsmerter?

Hvis dine rygsmerter har stået på gennem længere tid, eller hvis de bliver ved med at vende tilbage trods tidligere behandling, kan du bestille tid til en individuel vurdering hos Klinik Gahlenbeck i Kolding.

Book din tid online hos Klinik Gahlenbeck.

Læs også

Neurovegetativ smertebehandling – en ny forståelse af kroniske smerter

Nakkesmerter – når nakken påvirker hele kroppen

Ondt i ryggen? Derfor vælger mange osteopati hos Klinik Gahlenbeck i Kolding

Nakkesmerter – når nakken påvirker hele kroppen

Atlasterapi efter Arlen i Klinik Gahlenbeck

• Neurovegetativ terapi hos Klinik Gahlenbeck
• Slut med nakkesmerter!
• Kroniske smerter – en helhedsorienteret tilgang
• Slut med hovedpine og migræne!
• Triggerpunkter er ofte årsagen til smerte!
• Akupunktur mod skuldersmerter hos Klinik Gahlenbeck
• Osteopati – når kroppen forstås som en helhed

Forfatter: Dirk Gahlenbeck, læge, osteopat (EROP), specialist i almen medicin og indehaver af Klinik Gahlenbeck i Kolding.

Videnskabelige kilder og videre læsning

World Health Organization (WHO): Guideline for non-surgical management of chronic primary low back pain in adults in primary and community care settings. 2023.
WHO anbefaler en personcentreret og helhedsorienteret tilgang til kroniske primære lænderygsmerter og vurderer blandt andet information, træning, fysiske behandlinger, psykologiske interventioner, medicin og kombinerede behandlingsforløb.
WHO – Guideline for chronic primary low back pain

World Health Organization: Low back pain – Fact Sheet.
WHO beskriver lænderygsmerter som en kompleks tilstand og fremhæver betydningen af en grundig klinisk vurdering og en biopsykosocial tilgang, især når smerterne bliver langvarige.
WHO – Low back pain

International Association for the Study of Pain (IASP): Low Back Pain.
IASP gennemgår blandt andet de nociceptive, neuropatiske og nociplastiske mekanismer, som kan være involveret ved rygsmerter, og understreger, at billeddiagnostiske fund ikke altid har en enkel sammenhæng med smerterne.
IASP – Low Back Pain

Nijs J, Kosek E, Chiarotto A, et al. Nociceptive, neuropathic, or nociplastic low back pain? International and multidisciplinary consensus recommendations. The Lancet Rheumatology. 2024.
Artiklen diskuterer, hvordan kroniske lænderygsmerter kan karakteriseres ud fra forskellige dominerende smertemekanismer, samtidig med at forfatterne understreger, at der fortsat er behov for mere forskning, før dette kan omsættes til specifikke behandlinger.
IASP – Nijs et al., Lancet Rheumatology 2024

Kaplan CM, Kelleher E, Irani A, et al. Deciphering nociplastic pain: clinical features, risk factors and potential mechanisms. Nature Reviews Neurology. 2024.
En nyere oversigtsartikel om nociplastiske smerter, ændret smertebearbejdning og mulige mekanismer bag øget smertefølsomhed.
IASP – Kaplan et al., Nature Reviews Neurology 2024