Piskesmæld (whiplash) – skånsom behandling af nakkesmerter uden knæk

Har du stadig nakkesmerter, hovedpine eller svimmelhed efter et piskesmæld?

Et piskesmæld, også kaldet whiplash, kan opstå ved en trafikulykke, et fald eller en anden pludselig bevægelse, hvor hovedet og nakken udsættes for en kraftig acceleration og opbremsning.

De fleste mennesker kommer sig gradvist efter et piskesmæld. Hos nogle fortsætter symptomerne imidlertid i uger, måneder eller længere.

Nakken kan føles stiv, øm og usædvanligt følsom over for bevægelse. Nogle oplever samtidig hovedpine, svimmelhed, søvnproblemer og udtalt træthed.

Netop efter et piskesmæld er det særligt vigtigt, at undersøgelse og behandling foregår forsigtigt, skånsomt og med respekt for nakkens aktuelle belastningstolerance.

Hos Klinik Gahlenbeck i Kolding tilbyder jeg lægefaglig vurdering og individuelt tilpasset osteopatisk behandling af nakkegener – med særligt fokus på blide teknikker som LAS og BLT og helt uden kraftfulde manipulationer eller knæk.

Hvad sker der i nakken ved et piskesmæld?

Ved et piskesmæld udsættes halshvirvelsøjlen for en hurtig bevægelse, som kan belaste muskler, ledkapsler, ledbånd og andre bløddele.

Der behøver ikke at være synlige forandringer på en scanning, selv om patienten oplever betydelige smerter.

Efter traumet kan der opstå beskyttende muskelspændinger, nedsat bevægelighed og øget følsomhed over for mekanisk påvirkning.

Hos nogle patienter kan nervesystemets smertebearbejdning desuden ændre sig, så almindelige bevægelser eller lette belastninger opleves som mere smertefulde end tidligere.

Det betyder ikke nødvendigvis, at nakken fortsat er beskadiget eller ustabil.

Typiske symptomer efter piskesmæld

Symptomerne varierer fra person til person og kan blandt andet omfatte:

• Nakkesmerter og nakkestivhed
• Hovedpine, ofte fra baghovedet
• Smerter i skuldre og mellem skulderbladene
• Svimmelhed eller usikkerhed ved bevægelse
• Muskelspændinger omkring nakke og skuldre
• Søvnproblemer og træthed
• Koncentrationsbesvær
• Øget følsomhed over for fysisk belastning

Nogle symptomer kan også skyldes en samtidig hjernerystelse eller andre tilstande. Derfor er en grundig klinisk vurdering vigtig.

Hjernerystelse efter piskesmæld

Ved et trafikuheld kan der opstå både piskesmæld og hjernerystelse. Symptomer som hovedpine, svimmelhed, koncentrationsbesvær og nakkesmerter kan overlappe. Derfor er det vigtigt at skelne mellem følger efter en hjernerystelse og gener fra nakken.

Læs mere om hjernerystelse, symptomer og senfølger.

Hvorfor er en særlig skånsom behandling vigtig efter piskesmæld?

Efter et piskesmæld kan nakken være præget af smerter, muskulære beskyttelsesreaktioner og nedsat tolerance over for bevægelse.

Hos nogle patienter kan selv forholdsvis små mekaniske påvirkninger fremkalde en midlertidig forværring af symptomerne.

Det er derfor vigtigt ikke at presse nakken gennem smertefulde bevægelser eller anvende unødvendigt kraftige manuelle teknikker.

En god behandling handler ikke om at anvende mest mulig kraft, men om at finde den mest hensigtsmæssige og mindst belastende vej tilbage til normal funktion.

Hos Klinik Gahlenbeck lægger jeg særlig vægt på:

• Grundig lægefaglig undersøgelse inden behandlingen
• Forsigtige, rolige og kontrollerede bevægelser
• Blide osteopatiske teknikker som LAS og BLT
• Respekt for smerter og individuel følsomhed
• Løbende tilpasning efter patientens reaktion
• Gradvis genopbygning af bevægelighed og tillid til bevægelse

Skånsom behandling betyder ikke, at nakken skal holdes fuldstændig i ro. Tværtimod er gradvis tilbagevenden til normale bevægelser og aktiviteter ofte en vigtig del af bedringen.

Lægelig osteopati efter piskesmæld – særligt skånsom behandling med LAS og BLT

Jeg er læge, speciallæge i almen medicin og osteopat med mere end 25 års erfaring inden for osteopatisk medicin.

I mit arbejde med patienter med nakkesmerter og følger efter piskesmæld anvender jeg især blide osteopatiske teknikker, hvor behandlingen kan tilpasses meget præcist til patientens aktuelle tilstand.

To af de vigtigste teknikker er Ligamentous Articular Strain (LAS) og Balanced Ligamentous Tension (BLT).

Ligamentous Articular Strain (LAS) – blid behandling af led og ledbånd

LAS er en osteopatisk manuel teknik, der tager udgangspunkt i samspillet mellem led, ledbånd og de omkringliggende væv.

Ved behandlingen undersøger jeg forsigtigt, hvordan et led bevæger sig, og hvordan vævet reagerer på små ændringer i position og spænding.

I stedet for at presse leddet gennem en bevægelsesbarriere anvendes små, kontrollerede bevægelser og præcis positionering. Målet er at arbejde med leddets funktion og vævets spændingsforhold uden unødvendig mekanisk belastning.

LAS kan udføres med meget begrænset kraft, hvilket gør teknikken velegnet til min forsigtige behandlingsstrategi hos patienter med en følsom nakke.

Jeg har gennemført både grundlæggende og avancerede LAS-kurser, herunder gentagne uddannelsesforløb hos den amerikanske osteopatiske læge Tom Crow, D.O.

Balanced Ligamentous Tension (BLT) – behandling med respekt for vævets spænding

BLT er en klassisk osteopatisk teknik, hvor behandleren arbejder med de spændingsforhold, der findes omkring et led.

Ved hjælp af meget lette manuelle kontakter bringes leddet og de omkringliggende strukturer forsigtigt i en position, hvor spændingerne opleves som mere afbalancerede.

Positionen holdes eller justeres med små bevægelser, mens vævets reaktion følges.

Der anvendes ikke hurtige eller kraftfulde bevægelser.

BLT er derfor en del af min skånsomme manuelle tilgang, især når patienten ikke tåler større bevægeudslag eller kraftigere mekanisk påvirkning.

Hvorfor vælger jeg LAS og BLT efter piskesmæld?

Efter et piskesmæld kan det være uhensigtsmæssigt at begynde med kraftig mekanisk påvirkning af en smertefølsom nakke.

LAS og BLT giver mulighed for at arbejde med meget små bevægelser, lav kraft og løbende tilpasning til patientens reaktion.

Det er netop denne mulighed for en forsigtig, kontrolleret og individuelt tilpasset behandling, der gør LAS og BLT centrale i min osteopatiske tilgang til patienter med følger efter piskesmæld.

Jeg anvender ikke hurtige, kraftfulde manipulationer (HVLA) eller nakkebehandling med knæk.

Det er samtidig vigtigt at understrege, at der endnu ikke findes tilstrækkelig videnskabelig dokumentation for, at LAS eller BLT specifikt forbedrer følger efter piskesmæld. Teknikkerne anvendes derfor som mulige supplementer til en samlet behandlingsplan, hvor patientinformation, bevægelse og gradvis aktivitet også indgår.

Den øvre nakke og hovedpine efter piskesmæld

Den øvre del af halshvirvelsøjlen har stor betydning for hovedets bevægelighed og nakkens sensoriske funktion.

Nerveforbindelser fra den øvre nakke indgår i et samspil med de systemer, der bearbejder smerter fra hovedet.

Derfor kan nakkens muskler og led hos nogle patienter bidrage til hovedpine efter et piskesmæld.

Ved undersøgelsen vurderer jeg blandt andet:

• Bevægeligheden i den øvre halshvirvelsøjle
• Muskelspændinger omkring nakke og baghoved
• Sammenhængen mellem nakkebevægelse og hovedpine
• Eventuelle neurologiske symptomer
• Patientens reaktion på forsigtig bevægelse

Undersøgelsen tilpasses altid den enkelte patient. Kraftige eller provokerende tests undgås, når de ikke er nødvendige eller forsvarlige.

Når smerterne bliver ved – nervesystemets betydning

Hos nogle patienter fortsætter smerterne længe efter den oprindelige hændelse.

Vedvarende symptomer kan skyldes et samspil mellem lokale forhold i nakken, ændret smertebearbejdning, muskulær beskyttelsesspænding, søvnproblemer og nedsat belastningstolerance.

Det autonome nervesystem, som blandt andet regulerer kroppens stressreaktioner, kan også spille en rolle ved langvarige smerter.

Det betyder ikke, at alle symptomer skyldes en forstyrrelse i det autonome nervesystem. Men søvn, stress, restitution og kroppens samlede regulering kan have betydning for, hvordan smerterne opleves og håndteres.

Derfor ser jeg ikke kun på enkelte muskler eller led, men også på patientens samlede funktion og mulighed for gradvist at vende tilbage til normale aktiviteter.

Hvad kan du selv gøre efter et piskesmæld?

Når alvorlige skader er udelukket, anbefales det normalt at genoptage almindelige bevægelser og daglige aktiviteter gradvist.

Langvarig immobilisering og overdreven hvile kan være uhensigtsmæssig.

Det kan være en fordel at:

• Bevæge nakken roligt og regelmæssigt
• Genoptage daglige aktiviteter i et passende tempo
• Undgå at presse gennem kraftige smerter
• Prioritere søvn og restitution
• Øge den fysiske belastning gradvist
• Søge faglig hjælp ved vedvarende eller tiltagende symptomer

En individuel plan kan være nyttig, især hvis symptomerne har stået på i længere tid.

Hvornår skal du søge læge?

Efter en nylig ulykke med nakkesmerter bør der foretages en relevant lægefaglig vurdering, før manuel behandling overvejes.

Ved ny kraftnedsættelse, føleforstyrrelser, gangbesvær, stærk eller usædvanlig hovedpine, synsforstyrrelser eller andre alvorlige neurologiske symptomer skal du søge akut lægehjælp.

Piskesmæld og skånsom osteopati i Kolding

Har du vedvarende nakkesmerter, hovedpine eller nedsat bevægelighed efter et tidligere piskesmæld?

Hos Klinik Gahlenbeck møder du en læge og osteopat med særlig erfaring i nakkens funktion og skånsomme manuelle behandlingsmetoder.

Jeg begynder med en grundig undersøgelse og vurderer derefter, om en forsigtig osteopatisk behandling med eksempelvis LAS eller BLT kan være relevant som en del af dit videre forløb.

Mit princip er enkelt: Så skånsomt som muligt, så målrettet som nødvendigt – altid uden knæk.

Bestil tid hos Dirk Gahlenbeck – læge og osteopat i Kolding:

Læs også

• Nakkesmerter og osteopati i Kolding
• Hovedpine der bliver ved – når hovedpine bliver et tilbagevendende problem
• Kroniske smerter – lægefaglig behandling i Kolding

Videnskabelige kilder

1. Bussières AE et al. (2016).

The Treatment of Neck Pain–Associated Disorders and Whiplash-Associated Disorders: A Clinical Practice Guideline.

Journal of Manipulative and Physiological Therapeutics, 39(8), 523–564.e27.

Klinisk retningslinje, der blandt andet anbefaler en multimodal tilgang med patientvejledning, øvelser og individuelt udvalgte behandlingsmetoder.

Læs den videnskabelige publikation på PubMed

2. Rebbeck T. (2017).

The Role of Exercise and Patient Education in the Noninvasive Management of Whiplash.

Journal of Orthopaedic & Sports Physical Therapy, 47(7), 481–491.

Videnskabelig oversigtsartikel om betydningen af patientinformation, tilpasset træning og gradvis tilbagevenden til aktivitet efter piskesmæld.

Læs den videnskabelige publikation på PubMed