For mig er de osteopatiske principper ikke kun historisk filosofi. De har betydning for den måde, jeg undersøger og behandler mine patienter på i dag. Det gælder især mennesker med kroniske eller tilbagevendende smerter, som gennem mange år har været et særligt fokus i mit arbejde.
Ved længerevarende smerter er det ikke altid tilstrækkeligt kun at undersøge det sted, hvor det gør ondt. Tidligere skader, operationer, ændrede bevægemønstre, nervesystemet og kroppens evne til at tilpasse og regulere sig kan alle have betydning for, hvordan smerterne udvikler sig og vedligeholdes.
Nogle patienter oplever smerter ved bevægelse og belastning, mens andre især får det værre i hvile eller om natten. Hos nogle er smerterne meget lokale, hos andre skifter de karakter eller ledsages af eksempelvis hovedpine, svimmelhed, søvnproblemer eller en øget følsomhed i nervesystemet.
Jeg forsøger derfor ikke kun at finde det sted, der gør ondt, men at forstå hvad der kan være med til at vedligeholde smerterne hos den enkelte patient. Den osteopatiske undersøgelse kombinerer jeg med min lægefaglige vurdering og, når det er relevant, andre metoder, som jeg anvender i behandlingen af kroniske smerter.
Det betyder også, at to patienter med den samme diagnose ikke nødvendigvis får den samme behandling. Behandlingen tager udgangspunkt i den enkelte patients historie, mine fund ved undersøgelsen og hvordan kroppen reagerer på behandlingen.