Osteopatisk behandling

Osteopati hos læge og osteopat

Osteopati er en manuel behandlingsform, der går tilbage til den amerikanske læge Andrew Taylor Still (1828–1917). Grundtanken er, at kroppens anatomi, bevægelse og funktion hænger sammen, og at man derfor ikke kun undersøger det sted, hvor patienten har ondt.

I dag ved vi, at smerter opstår i et samspil mellem blandt andet led, muskler, bindevæv og nervesystem. Den osteopatiske undersøgelse vurderes derfor sammen med patientens sygehistorie og den lægefaglige undersøgelse.

Jeg arbejder overvejende med blide og præcise osteopatiske teknikker som LAS, BLT, Still-teknikker, artikulatoriske teknikker og Seated Facet Release. Jeg anvender ikke kraftige manipulationer, hvor nakke eller ryg skal “knækkes”.

Osteopatisk behandling

Læge og osteopat

Jeg er dansk autoriseret speciallæge i almen medicin og autoriseret osteopat og har arbejdet med manuel og osteopatisk medicin i mere end 25 år.

Jeg har D.O. DAAO-PCOM og EROP Diploma. EROP – European Register for Osteopathic Physicians – repræsenterer en af de højeste europæiske kvalifikationsstandarder inden for osteopatisk medicin for læger. Jeg var medstifter af Deutsch-Amerikanische Akademie für Osteopathie (DAAO) i 2000.

Fra Tyskland har jeg desuden den lægelige tillægsuddannelse Manuelle Medizin/Chirotherapie samt uddannelse i Atlastherapie nach Arlen. I Danmark har jeg Diplom i Manuel Medicin.

Jeg har arbejdet med medicinsk akupunktur i mere end 35 år, siden mine første erfaringer som medicinstuderende, og har i Danmark været medlem af bestyrelsen i Dansk Medicinsk Akupunktur Selskab.

Læs mere om historien og udviklingen af lægeosteopati.

Anatomi og fysiologi

En grundig forståelse af anatomi og fysiologi er en vigtig del af den osteopatiske undersøgelse. Kroppens strukturer fungerer ikke isoleret, men påvirkes af blandt andet led, muskler, bindevæv, nervesystem og kroppens øvrige funktioner.

Derfor undersøger jeg ikke kun det område, hvor symptomerne mærkes, men ser på relevante anatomiske og funktionelle sammenhænge. Fundene vurderes altid sammen med patientens sygehistorie og den lægefaglige undersøgelse.

“HEALTH IS NATURE”

A.T.Still MD, DO

Hyppige problemstillinger jeg behandler i vores klinik:

Hoved og nakke

  • Hovedpine og migræne
  • Svimmelhed og balanceproblemer
  • Nakkesmerter
  • Kæbesmerter og kæbespændinger
  • Tinnitus
  • Trigeminusneuralgi

Ryg, brystkasse og bækken

  • Ryg- og lændesmerter
  • Discusrelaterede gener og iskias
  • Smerter i brysthvirvelsøjlen
  • Interkostalneuralgi
  • Bækkensmerter

Skulder, arme og ben

  • Skulder- og armsmerter
  • Tennis- og golfalbue
  • Prikken og føleforstyrrelser i hænder og fingre
  • Bensmerter
  • Prikken og føleforstyrrelser i benene
  • CRPS (Morbus Sudeck)

Neurologiske og neuropatiske problemstillinger

  • Neuralgier og nerveirritation
  • Postherpetisk neuralgi
  • Posttraumatisk neuralgi
  • Polyneuropati
  • Fantomsmerter
  • Allodyni og hyperalgesi
  • Smerter, spændinger og bevægeproblemer i forbindelse med Parkinsons sygdom og multipel sklerose

Funktionelle og neurovegetative problemstillinger

  • Irritabel tyktarm og andre funktionelle mave-tarm-gener
  • Refluks og halsbrand, især om natten
  • Mave- og galdegener
  • Irritabel blære og stressinkontinens
  • Stressrelaterede spændinger
  • Søvnproblemer og udmattelse
  • Temperaturforandringer, ændret svedtendens og andre neurovegetative symptomer

Vedvarende smerter

  • Kroniske og tilbagevendende smerter
  • Smerter, der bliver værre i hvile, efter hvile eller om natten
  • Vedvarende smerter, hvor patienten aldrig eller næsten aldrig er smertefri
  • Gener efter operationer og skader
  • Smerter og gener omkring arvæv

Læs mere om:  kroniske smerter

Indikationerne betyder ikke, at osteopati behandler eller helbreder en underliggende sygdom. Ved eksempelvis neurologiske eller andre kendte sygdomme retter behandlingen sig mod relevante smerter, spændinger, bevægeproblemer eller funktionelle gener – ikke mod selve grundsygdommen.

Som læge vurderer jeg, om symptomerne egner sig til osteopatisk behandling, eller om yderligere lægelig undersøgelse er nødvendig.

Ved slidgigt (artrose) og almindelige ledsmerter tilbyder Dorte et selvstændigt konservativt behandlingsforløb.

Anmeldelser fra Google

“Jeg har gennemgået et osteopati behandlingsforløb hos Dirk på baggrund af dicusprolaps i lænderyggen med tryk på nerven ud til venstre ben.
Behandlingen har givet mig betydelig lindring og bedret mit funktionsniveau væsentlig.

Dirk er kompetent, optræder med venlighed og empati”

Information

Der afregnes efter hver behandling. Du kan betale med Dankort/Visa/Mastercard
Klinikken modtager ikke kontanter.

Afbrudsregler

Ved afbud bedes du give besked pr. mail senest kl 12 dagen før.

Udeblivelse/for sent afbud koster 600kr for osteopati og halv pris for behandlinger hos Dorte.
Du kan ikke svare på den automatisk generede mail påmindelse der sendes ud dagen før.

Har du spørgsmål?

Find vej

Find vej