Speciallæge. Osteopat. Manuel mediciner.
Jeg er grundlægger af Klinik Gahlenbeck og har gennem mere end 30 år arbejdet med patienter med både smerter, funktionelle lidelser og forstyrrelser i kroppens reguleringsmekanismer.
Min faglige baggrund kombinerer speciallægeuddannelse i almen medicin med osteopati, manuel medicin og en bred videreuddannelse inden for neurofunktionelle og regulative behandlingsformer.
Jeg arbejder særligt med:
- kroniske smerter
- hovedpine og migræne
- svimmelhed
- nakke-, ryg- og ledsmerter
- kæbeproblemer
- søvnforstyrrelser
- stressrelaterede symptomer
- forstyrrelser i det autonome nervesystem
- funktionelle og komplekse symptombilleder
Patienter beskriver ofte min manuelle teknik som præcis og skånsom.
Som jeg ofte siger:
“Jeg laver ingen knæk og bræk. Når man ved, hvad man laver, behøver man ikke være hårdhændet.”
Jeg arbejder med osteopati, manuel medicin, neuralterapi, atlasterapi og medicinsk akupunktur med fokus på at genoprette funktion, bevægelse og regulering.
For mig handler behandling ikke om blot at dæmpe et symptom, men om at forstå de mekanismer, der ligger bag smerte og dysfunktion.