Det autonome nervesystem og kroniske smerter
Læs også:
Hvorfor bliver smerterne ved, selv om skaden er helet?
Mange mennesker med kroniske smerter stiller sig selv det samme spørgsmål:
Hvorfor gør det stadig ondt?
Måske begyndte problemerne efter et fald, en sportsskade eller en periode med stor belastning. Måske viste scanningen kun beskedne forandringer. Måske har man allerede prøvet fysioterapi, massage, smertestillende medicin eller andre behandlinger uden varig effekt.
For mange patienter bliver smerterne efterhånden en del af hverdagen. De begrænser bevægelse, søvn, arbejdsliv og livskvalitet.
Hos Klinik Gahlenbeck møder vi dagligt mennesker, som har levet med smerter i måneder eller år. Fælles for mange af dem er, at smerterne ikke længere alene kan forklares ud fra muskler, led eller slidforandringer.
For at forstå kroniske smerter må vi også forstå kroppens vigtigste reguleringssystem: det autonome nervesystem.
Læse også:
Kroniske smerter – hvorfor bliver smerterne ved?
Hvad er det autonome nervesystem?
Det autonome nervesystem og kroniske smerter

Det autonome nervesystem styrer en lang række funktioner, som vi normalt ikke tænker over:
- blodcirkulation
- fordøjelse
- hormonbalance
- søvn
- immunforsvar
- temperaturregulering
- muskelspænding
- smertebearbejdning
Systemet arbejder døgnet rundt uden for vores bevidste kontrol.
Normalt skifter kroppen mellem aktivitet og restitution.
Når vi arbejder, træner eller håndterer udfordringer, aktiveres kroppen.
Når vi hviler og sover, genopbygges ressourcerne.
Problemet opstår, når denne balance gradvist forstyrres.
Når smerter bliver kroniske
Ved akutte smerter findes der ofte en tydelig årsag.
Et forstuvet knæ.
En diskusprolaps.
Et brækket ben.
Når vævet heler, forsvinder smerterne normalt.
Ved kroniske smerter er situationen ofte anderledes.
Skaden kan være helet, men smerterne fortsætter.
I sådanne situationer ser vi ofte, at kroppens reguleringssystem er blevet en del af problemet.
Det betyder ikke, at smerterne er psykiske.
Det betyder heller ikke, at smerterne er indbildte.
Tværtimod.
Smerterne er reelle, men de opretholdes af mekanismer, som går langt ud over den oprindelige skade.
Sympatikus – kroppens alarmsystem
En vigtig del af det autonome nervesystem er sympatikus.
Sympatikus gør kroppen klar til aktivitet.
Det øger blandt andet:
- puls
- blodtryk
- muskelspænding
- opmærksomhed
Dette er nødvendigt i kortere perioder.
Men hvis kroppen forbliver i alarmberedskab over længere tid, kan det skabe problemer.
Hos mange patienter med kroniske smerter ser vi tegn på vedvarende sympatikusaktivering:
- spændinger i nakke og skuldre
- uro i kroppen
- søvnproblemer
- hovedpine
- træthed
- øget smertefølsomhed
Kroppen får ganske enkelt sværere ved at slappe af og restituere.
Hvorfor bliver smerterne værre i hvile?
Et af de mest interessante symptomer hos mange kroniske smertepatienter er, at smerterne ofte bliver værre i hvile.
Patienter fortæller ofte:
“Når jeg bevæger mig, går det bedre.”
“Når jeg sætter mig ned, begynder smerterne.”
“Jeg vågner om natten af smerter.”
Dette mønster passer ikke altid med klassiske mekaniske smerter.
I neurovegetativ smertebehandling ser vi det som et muligt tegn på, at reguleringen mellem aktivitet og restitution er blevet forstyrret.
Kroppen finder ikke længere naturligt tilbage til ro.
Resultatet bliver:
- dårlig søvn
- dårlig restitution
- flere smerter
- endnu dårligere søvn
En ond cirkel opstår.
Hvad er konsekvenserne af en blokering?

Mange patienter kan præcist huske, hvornår deres problemer begyndte.
Det kan have været efter:
- en forkert bevægelse
- et fald
- en sportsskade
- langvarigt computerarbejde
- en operation
- en periode med stress
I begyndelsen opleves problemet ofte som en lokal spænding eller smerte.
Hvis kroppen ikke genfinder normal bevægelighed og regulering, kan der udvikles det, som mange patienter beskriver som en blokering.
I moderne osteopati betragter vi ikke en blokering som noget, der er “gået af led”.
Derimod forstås det som en kombination af:
- nedsat bevægelighed
- øget muskelspænding
- ændrede bevægemønstre
- påvirkning af lokale refleksmekanismer
- forstyrret autonom regulering
Jo længere kroppen kompenserer, desto større bliver belastningen på reguleringssystemet.
Læs også:
Konsekvenserne af en blokering
Når blokeringen varer ved
Hvis en funktionel forstyrrelse ikke løses, kan konsekvenserne brede sig.
Mange patienter oplever efterhånden:
- kroniske nakkesmerter
- hovedpine
- skuldersmerter
- rygsmerter
- søvnproblemer
- træthed
- koncentrationsbesvær
På dette tidspunkt handler problemet ofte ikke længere kun om muskler og led.
Det autonome nervesystem bliver gradvist involveret.
Energi, restitution og kroniske smerter
For at kroppen kan reparere sig selv, kræves der energi.
Denne energi produceres i cellernes mitokondrier.
Mitokondrierne fungerer som kroppens små kraftværker.
De er afgørende for:
- energiproduktion
- vævsreparation
- muskelarbejde
- nervesystemets funktion
- restitution
Ved kronisk stress, søvnmangel, inflammation og langvarige smerter kan kroppens energisystem blive belastet.
Derfor lægger vi stor vægt på:
- søvn
- bevægelse
- stressreduktion
- ernæring
- korrektion af relevante mangeltilstande
Målet er at skabe de bedst mulige betingelser for kroppens egen regulering.
Den følsomme nakke

Den øverste del af nakken spiller en særlig rolle.
Området omkring atlas og axis har tætte forbindelser til:
- hjernestammen
- balanceorganerne
- øjenmotorikken
- muskeltonus
- det autonome nervesystem
Små funktionelle forstyrrelser i dette område kan derfor få betydning langt ud over selve nakken.
Patienter oplever ofte:
- hovedpine
- nakkespændinger
- svimmelhed
- træthed
- søvnforstyrrelser
- kroniske smerter
Læs også:
Den følsomme nakke og halsrygsøjlen
Hvorfor anvender vi ikke kraftige nakkemanipulationer?

Mange forbinder behandling af nakken med kraftige manipulationer og høje knæklyde.
Hos Klinik Gahlenbeck anvender vi ikke højhastighedsmanipulationer af halshvirvelsøjlen.
Internationale studier har beskrevet sjældne, men alvorlige komplikationer efter kraftige nakkemanipulationer.
Risikoen er lav, men konsekvenserne kan være alvorlige.
Vores mål er ikke at “sætte noget på plads”.
Målet er at forbedre reguleringen.
Derfor arbejder vi med blide og præcise metoder.
Læs også:
Kiropraktik – alvorlige risici ved manipulation af nakke og ryg
Atlasterapi efter Arlen

Atlasterapi efter Arlen er en vigtig del af vores behandlingskoncept.
Behandlingen bygger på neurofysiologiske principper og fokuserer på området omkring den øverste halshvirvel.
Målet er ikke manipulation.
Målet er at påvirke refleksmekanismer mellem:
- nakke
- balanceorgan
- hjernestamme
- muskulatur
- det autonome nervesystem
Hos mange patienter opleves:
- mindre spænding
- bedre søvn
- færre hovedpiner
- større velbefindende
Læs også:
Atlasterapi efter Arlen i Klinik Gahlenbeck
Osteopati og segmental Procain-terapi
I vores neurovegetative smertebehandling kombineres ofte flere behandlingsformer.
Osteopatien har til formål at forbedre bevægelighed og reducere belastninger i muskler, led og bindevæv.
Segmental Procain-terapi (TLA) anvendes som små overfladiske quaddler i relevante segmenter.
Målet er ikke blot smertelindring.
Målet er at understøtte kroppens reguleringsmekanismer og påvirke de segmentale refleksmønstre, som kan være med til at vedligeholde smerter.
Neurovegetativ stabilisering
Når reguleringen er forbedret, følger stabilisering.
Her arbejder vi blandt andet med:
- søvnregulering
- vejrtrækning
- stresshåndtering
- bevægelse
- NADA-akupunktur
- egenøvelser
Denne del af behandlingen varetages ofte af Dorte Gahlenbeck som en vigtig del af det samlede behandlingsforløb.
Derfor har vi udviklet den neurovegetative smertebehandling
Kroniske smerter skyldes sjældent én enkelt struktur.
Ofte er smerterne resultatet af et komplekst samspil mellem:
- bevægeapparatet
- det autonome nervesystem
- søvn
- stress
- restitution
- kroppens evne til selvregulering
Derfor kombinerer vi hos Klinik Gahlenbeck:
- Osteopati
- Atlasterapi efter Arlen
- Segmental Procain-terapi
- Sympatikusregulering
- Moderne medicinsk akupunktur
- Neurovegetativ stabilisering
Målet er ikke blot at dæmpe smerterne.
Målet er at identificere og påvirke de faktorer, som holder smerterne ved lige.
Book tid til behandling
Har du haft smerter i længere tid?
Bliver smerterne værre om natten eller i hvile?
Har du prøvet forskellige behandlinger uden varig effekt?
Hos Klinik Gahlenbeck tilbyder vi en lægefagligt baseret behandling af kroniske smerter med fokus på kroppens regulering, bevægelighed og restitution.
Behandlingen tilpasses den enkelte patient og kan omfatte osteopati, atlasterapi efter Arlen, segmental Procain-terapi (TLA), moderne medicinsk akupunktur og neurovegetativ stabilisering.
Bestil tid til behandling
? Klinik Gahlenbeck, Kolding
Du behøver ikke lære at leve med kroniske smerter. Tag det første skridt og bestil en tid i dag.
Dirk Gahlenbeck, læge og osteopat hos Klinik Gahlenbeck
Lægeklinik for Osteopati og Akupunktur i Kolding
Links:
DANSKE OSTEOPATER / www.danskeosteopater.dk
DAAO / Deutsch- Amerikanische Akademie für Osteopathie / www.daao.info
OIA / Osteopathic International Alliance / ?https://oialliance.org/
EROP / European Register of Osteopathic Physicians / www.erop.org
AAO / American Academy of Oteopathy / www.academyofosteopathy.org
Kilder
- International Association for the Study of Pain (IASP)
- European Pain Federation (EFIC)
- National Institute of Neurological Disorders and Stroke (NINDS) – Chronic Pain Information
Læs også:
Neurovegetativ smertebehandling – en ny forståelse af kroniske smerter
Kroniske smerter – hvorfor bliver smerterne ved?
Nakkesmerter – når nakken påvirker hele kroppen
Ondt i ryggen? Derfor vælger mange osteopati hos Klinik Gahlenbeck i Kolding
Nakkesmerter – når nakken påvirker hele kroppen
Atlasterapi efter Arlen i Klinik Gahlenbeck
Forfatter: Dirk Gahlenbeck
Læge, osteopat (EROP) og speciallæge i almen medicin
Klinik Gahlenbeck, Kolding.

ai
Pixabay
Pixabay
Pixabay
pixabay
Pixabay
Pixabay
ai
ai