Er osteopati videnskabeligt funderet? 5 studier sætter fokus

Osteopati i et kritisk lys: Hvad siger forskningen om Rib Raising?

Osteopati vinder stadig mere indpas i sundhedssektoren – men er behandlingsformen også dokumenteret videnskabeligt? I denne artikel dykker vi ned i en konkret manuel teknik: Rib Raising. Den anvendes især i relation til det autonome nervesystem og ved vejrtrækningsbesvær. Flere nyere studier giver interessante indsigter i virkningsmekanismer og mulige anvendelser.

Hvad er Rib Raising?

Rib Raising er en manuel osteopatisk teknik, hvor behandleren mobiliserer ribbenene – særligt nær deres tilhæftning ved ryghvirvlerne. Målet er at øge bevægeligheden og samtidig påvirke det sympatiske nervesystem gennem neuromuskulære forbindelser.

Behandlingen udføres med blide, rytmiske bevægelser og kan foregå både i rygleje og sideliggende. Mange osteopater bruger teknikken ved funktionelle forstyrrelser i det autonome nervesystem, muskulære spændinger i brystkassen og ved visse former for vejrtrækningsproblemer.

5 studier om Rib Raising – Hvad viser forskningen?

1. Tolerance hos hospitalsindlagte patienter

Et studie med 87 hospitalsindlagte patienter viste, at Rib Raising generelt blev godt tolereret. De fleste beskrev behandlingen som behagelig, og ingen alvorlige bivirkninger blev rapporteret – hvilket peger på høj sikkerhed i klinisk anvendelse.
[Noll et al., 2022]

2. Påvirkning af det sympatiske nervesystem

Et pilotstudie undersøgte, hvordan Rib Raising påvirker aktiviteten i det sympatiske nervesystem. Resultatet viste et fald i aktiviteten, målt via spyt-enzymet ?-amylase, uden ændringer i kortisol eller parasympatisk aktivitet.
[Henley et al., 2008]

3. Rib Raising ved kroniske lungesygdomme

Et andet studie undersøgte effekten på lungefunktionen hos patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Her blev der ikke fundet signifikante forbedringer i de målte lungeparametre, selv om enkelte patienter oplevede subjektiv lettelse i vejrtrækningen.
[Martínez-Segura et al., 2010]

4. Gennemblødning og autonom regulering i ekstremiteter

Flere aktuelle studier – bl.a. registreret i det tyske kliniske forskningsregister (DRKS) – undersøger, om Rib Raising kan forbedre den vegetative nerveforsyning og blodgennemstrømning til arme og ben. Foreløbige data peger på en regulerende effekt, men resultaterne er endnu ikke endeligt konkluderet.

5. Anvendelse i manuel medicin

I manuel medicin bruges teknikken bl.a. til at afbalancere relationen mellem brystkasse, rygsøjle og indre organer. Kliniske observationer tyder på, at den kan afhjælpe symptomer som kolde hænder eller funktionelle maveproblemer – men flere systematiske undersøgelser er nødvendige.
[Cuenca-Martínez et al., 2023]

Indikationer – Hvornår bruges Rib Raising?

Rib Raising anvendes ofte ved:

Funktionelle vejrtrækningsproblemer
Autonome forstyrrelser (fx søvnproblemer, uro)
Muskelspændinger i brystkassen
Funktionelle gener i overekstremiteterne
Forstyrrelser i det sympatiske nervesystem

Konklusion: Lovende, men behov for mere forskning

Rib Raising fremstår som en manuel teknik med høj tolerance og tidlige videnskabelige indikationer på virkning – især i forhold til det autonome nervesystem. Selvom den nuværende forskning ikke tillader endelige kliniske anbefalinger, er resultaterne lovende. Yderligere kontrollerede studier er nødvendige for at forstå teknikkens fulde potentiale.

Osteopati – Et område i udvikling

Er osteopati videnskabeligt? I tilfældet med Rib Raising er svaret: Delvist. Teknikken illustrerer, at manuelle behandlinger kan have reelle fysiologiske effekter. Kombinationen af faglig erfaring, positiv patientfeedback og stigende forskningsaktivitet gør Rib Raising til et relevant emne i den komplementære sundhedsdebat.

Råd til patienter:

Tal altid med din læge, inden du påbegynder osteopatisk behandling – især ved eksisterende sygdomme eller usikkerhed om diagnosen.

Ved hvilke sygdomme anvendes Rib Raising i osteopati?

Rib Raising er en manuel teknik, der ofte benyttes i osteopatisk og manuel behandling som støtte til kroppens egen regulering – særligt i forhold til det autonome nervesystem og bevægeligheden i brystkassen. Den erstatter ikke medicinsk behandling ved organiske sygdomme, men kan anvendes som supplement, især ved funktionelle gener og spændingstilstande.

Herunder gennemgår vi de vigtigste sygdomme og tilstande, hvor teknikken ofte anvendes:

? Lungesygdomme og vejrtrækningsbesvær

Typiske tilstande:

Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)
Astma
Funktionel åndenød eller overfladisk vejrtrækning
Nedsat bevægelighed i brystkassen

Hvordan det kan hjælpe:
Ved at mobilisere ribbenene og forbedre brystkassens bevægelighed kan vejrtrækningen lettes. Teknikken sigter mod at aflaste musklerne omkring ribbenene og understøtte en friere vejrtrækningsbevægelse.

? Forstyrrelser i det autonome nervesystem

Typiske symptomer:

Søvnproblemer
Indre uro eller stressreaktioner
Hjertebanken uden hjertesygdom
Kuldefornemmelse i hænder og fødder
Uregelmæssig tarmfunktion, fx irritabel tyktarm

Mulig effekt:
Rib Raising har til formål at påvirke den sympatiske del af det autonome nervesystem, som bl.a. regulerer puls, sved, tarmfunktion og blodtryk. Flere studier peger på, at teknikken kan nedsætte den sympatiske aktivitet og dermed understøtte kroppens evne til at slappe af og regulere sig selv.

? Muskelsmerter og spændinger i bryst og ryg

Indikationer:

Muskelspændinger i øvre ryg og bryst
Smerter mellem skulderblade
Nedsat bevægelighed i brystrygsøjlen
Efter ribbenslæsioner eller -blokering

Effekt:
Rib Raising kan forbedre mobiliteten i brystkassen og lette spændinger omkring ribben og rygsøjle. Behandlingen kan også understøtte en bedre kropsholdning og afspænde overbelastede strukturer.

? Funktionelle kredsløbsforstyrrelser

Typiske gener:

Kolde hænder og fødder uden åbenbar årsag
Nedsat blodgennemstrømning i arme eller ben

Hvordan teknikken kan hjælpe:
Ved at regulere den sympatiske nerveforsyning kan Rib Raising forbedre den perifere blodcirkulation. Dette er især relevant ved funktionelle, ikke-organiske kredsløbsproblemer.

? Funktionelle fordøjelsesproblemer

Anvendelse ved:

Oppustethed og mavesmerter
Forstoppelse uden organisk forklaring
Irritabel tyktarm

Virkningsmekanisme:
Rib Raising kan – via refleksmæssige forbindelser mellem brystkasse, rygsøjle og indre organer – støtte tarmens bevægelighed og berolige nervesignaler til fordøjelsessystemet.

? Hjerterelaterede symptomer uden organisk fund

Symptomer:

Følelse af ubehag i brystet
Let hjertebanken eller fornemmelse af trykken
Symptomer der ikke kan forklares ved hjertesygdom

Formål med behandlingen:
Ved at dæmpe sympatikusaktivitet (den del af nervesystemet der aktiveres ved stress) kan teknikken muligvis påvirke hjerterytme og spænding i brystregionen indirekte.

Afsluttende bemærkning:

Rib Raising er ikke en behandling i sig selv for sygdomme, men kan indgå som del af en helhedsorienteret osteopatisk tilgang, hvor kroppens selvregulering og balance støttes. Den anvendes især ved funktionelle lidelser, hvor andre undersøgelser ikke har påvist en klar organisk årsag.

Har du symptomer som dem nævnt her, bør du altid søge lægefaglig vurdering, inden du starter manuel behandling.

Booking

Dirk Gahlenbeck, læge og osteopat hos Klinik Gahlenbeck

Lægeklinik for Osteopati og Akupunktur i Kolding

Links:

DANSKE OSTEOPATER / www.danskeosteopater.dk

DAAO / Deutsch- Amerikanische Akademie für Osteopathie / www.daao.info

OIA / Osteopathic International Alliance / ?https://oialliance.org/

EROP / European Register of Osteopathic Physicians / www.erop.org

AAO / American Academy of Oteopathy / www.academyofosteopathy.org

Kilder (APA 7):

Henley, C. E., Ivins, D., Mills, M., Wen, F. K., & Benjamin, B. A. (2008). Osteopathic manipulative treatment and its effect on autonomic nervous system tone as measured by salivary ?-amylase: A randomized controlled trial. The Journal of the American Osteopathic Association, 108(6), 351–355. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/18583430/
Martínez-Segura, R., Pérez-Palomares, S., & Cleland, J. A. (2010). The immediate effects of rib raising technique in subjects with chronic obstructive pulmonary disease: A pilot study. Osteopathic Medicine and Primary Care, 4(1), 9. https://om-pc.biomedcentral.com/articles/10.1186/1750-4732-4-9
Cuenca-Martínez, F., et al. (2023). Changes in heart rate variability following cranial osteopathic techniques: A randomized placebo-controlled trial. Healthcare, 11(16), 2317. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37641394/
Noll, D. R., Johnson, J. C., & Baer, R. W. (2022). Safety and acceptability of osteopathic manipulative treatment in hospitalized patients. Cureus, 14(5), e24856. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC9143587/
Tanos, V., Kerschbaumer, F., & Hammer, N. (2020). No autonomic nervous system modulation after osteopathic rib raising technique in healthy subjects as measured by heart rate variability: A randomized placebo-controlled trial.Osteopathic Research Webportal. https://www.osteopathicresearch.com/s/orw/item/503