Ondt i lænden? Årsager og behandling af lændesmerter

Ondt i lænden? Årsager og behandling af lændesmerter

Lændesmerter er en af de mest almindelige former for rygsmerter. Nogle får pludseligt hold i lænden efter en bevægelse eller belastning, mens andre oplever smerter, der udvikler sig gradvist eller vender tilbage igen og igen.

Smerterne kan sidde lokalt nederst i ryggen, men kan også mærkes omkring bækkenet, balderne eller trække ned i benet. Hos nogle bliver smerterne værre ved bevægelse og belastning, mens andre især mærker dem efter længere tids siddende, i hvile eller om morgenen.

Der kan være mange forskellige årsager til ondt i lænden. Derfor er det vigtigt først at vurdere, hvilken type lændesmerter der er tale om, og om der er symptomer, som kræver yderligere lægelig undersøgelse.

Hos Klinik Gahlenbeck i Kolding undersøger Dirk Gahlenbeck som læge og osteopat både akutte, tilbagevendende og længerevarende lændesmerter.

Hold i lænden – når smerterne kommer pludseligt

Hold i lænden bruges ofte om pludseligt opståede smerter nederst i ryggen. Smerterne kan komme efter et løft, en uvant bevægelse eller fysisk belastning, men nogle gange opstår de også uden en tydelig årsag.

Det kan gøre meget ondt, og bevægeligheden kan være betydeligt nedsat. Nogle oplever, at ryggen føles låst, eller at det er svært at rette sig helt op.

Selv kraftige akutte lændesmerter skyldes dog ikke nødvendigvis en alvorlig skade. I mange tilfælde kan man heller ikke identificere én bestemt struktur som årsag til smerterne.

Det er som regel en god idé at bevæge sig i det omfang, det er muligt, frem for at holde ryggen helt i ro. Bevægelsen kan tilpasses smerterne og gradvist øges, efterhånden som ryggen får det bedre.

Hvis smerterne ledsages af kraftnedsættelse, føleforstyrrelser, problemer med vandladning eller afføring, feber eller andre usædvanlige symptomer, bør de vurderes lægeligt.

Hos nogle patienter kan smerter i lænd og ben blandt andet hænge sammen med spinalkanalstenose. Læs mere om spinalkanalstenose, symptomer og behandlingsmuligheder.

Hvorfor får man ondt i lænden?

Der findes ikke én enkelt årsag til lændesmerter. Hos mange mennesker kan man ikke pege på én bestemt struktur i ryggen som forklaring på smerterne.

Smerter kan blandt andet være forbundet med muskler, led, bindevæv, diskus og nerver. Belastning, uvante bevægelser eller længere tids ensidig aktivitet kan også have betydning.

Forandringer på en MR-scanning er heller ikke nødvendigvis det samme som årsagen til smerterne. Diskusforandringer, slidforandringer og mindre diskusprolapser kan også findes hos mennesker, som ikke har ondt i ryggen.

Hvis en nerve bliver påvirket, kan smerterne trække fra lænden ned i balden eller benet og eventuelt ledsages af føleforstyrrelser eller kraftnedsættelse.

Ved længerevarende eller tilbagevendende lændesmerter kan billedet være mere komplekst. Søvn, tidligere skader, fysisk belastning, stress og nervesystemets bearbejdning af smertesignaler kan være med til at påvirke, hvor følsom ryggen er, og hvor længe smerterne varer.

Derfor bør behandlingen ikke alene afhænge af, hvad der står på en scanning, men af den samlede sygehistorie og undersøgelse.

Hvornår skal lændesmerter vurderes af en læge?

De fleste lændesmerter er ikke tegn på alvorlig sygdom. Der findes dog symptomer, hvor smerterne bør vurderes lægeligt.

Det gælder blandt andet ved:

• ny eller tiltagende kraftnedsættelse i et eller begge ben
• følelsesløshed omkring skridt eller sæderegion
• problemer med at kontrollere vandladning eller afføring
• feber eller tydelig almen sygdomsfølelse sammen med rygsmerter
• stærke smerter efter et betydeligt traume
• uforklarligt vægttab eller kendt alvorlig sygdom
• nye, usædvanlige eller hurtigt tiltagende smerter.

Ved problemer med vandladning eller afføring, følelsesløshed i skridtet eller hurtigt tiltagende lammelser skal der søges akut lægehjælp.

Som læge vurderer Dirk ved undersøgelsen, om symptomerne passer til almindelige lændesmerter, eller om der er tegn på, at yderligere lægelig udredning er nødvendig.

Læs mere om osteopati for voksne og Dirks tilgang til undersøgelse og behandling.

Hvorfor Paracetamol ikke hjælper ved akutte rygsmerter

I mange år har Paracetamol (f.eks. Panodil, ) været anbefalet som første valg ved akutte rygsmerter, men videnskaben taler et andet sprog:

? Paracetamol er ikke mere effektivt end placebo til at reducere smerter eller fremskynde heling ved akutte lændesmerter, ifølge store randomiserede studier. Et stort multicenterstudie viste ingen effekt på smerte, funktion eller recovery-tid sammenlignet med placebo. Cochrane+1

? Systematiske reviews konkluderer, at der ikke er klinisk signifikant effekt af Paracetamol for smerter, funktionsniveau eller livskvalitet ved akut lændesmerte. PMC

? En gennemgang af evidensen finder, at anbefalinger om brug af Paracetamol bør revurderes, da der mangler pålidelige beviser for effekt. PMC

?? Kort sagt: Paracetamol alene har ingen dokumenteret smertelindrende effekt ved akutte Hexenschuss-smerter.

Risici ved Ibuprofen & Diclofenac (NSAID-smertestillende)

Non-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID’er) som Ibuprofen og Diclofenac bruges ofte for at dæmpe inflammation og smerte. Selvom de kan give kortvarig smertelindring, har de betydelige bivirkninger, især ved længerevarende brug:

?? Gastrointestinale problemer: mavesår, blødninger, maveirritation
?? Hjerte-karsygdomme: øget risiko ved længere brug
?? Nedsat nyrefunktion, især hos ældre eller dehydreredes patienter

Sundhedsstyrelsens nationale kliniske anbefalinger anbefaler, at NSAID kun anvendes kortvarigt og med forsigtighed, da de ikke løser årsagen til rygsmerter og bivirkningerne kan være betydelige. 

Hvordan undersøger Dirk lændesmerter?

Undersøgelsen begynder med sygehistorien. Det er blandt andet vigtigt, hvornår smerterne begyndte, hvor de sidder, om de trækker ud i benet, og om de især opstår ved bevægelse, belastning, længere tids siddende eller i hvile.

Som læge vurderer Dirk samtidig, om symptomerne giver mistanke om påvirkning af nerver eller andre tilstande, som kræver yderligere lægelig udredning.

Den fysiske undersøgelse tilpasses symptomerne og kan blandt andet omfatte bevægeligheden i lænd, bækken og hofter, muskler og bindevæv samt en neurologisk undersøgelse, når det er relevant.

Den osteopatiske undersøgelse bruges til at vurdere, om der findes funktionelle forhold, som kan have betydning for patientens bevægelse og smerter.

Målet er ikke blot at finde det sted, hvor det gør ondt, men at danne et samlet billede af, hvilken type lændesmerter der er tale om, og hvilken behandling der giver mening for den enkelte patient.

Hvad virker? Effektive og skånsomme behandlingsstrategier

Bevægelse frem for hvile

Trods akutte smerter er det vigtigt at forblive i bevægelse. Langvarig hvile kan faktisk forlænge smerten og nedsætte funktionsevnen. Aktiviteter som gang, let stræk og gradvis genoptagelse af daglige bevægelser hjælper med at øge blodcirkulationen, løsne spændte muskler og fremme heling.

Osteopati ved lændesmerter

Osteopatisk behandling af lændesmerter tager udgangspunkt i sygehistorien og de fund, der findes ved undersøgelsen. Behandlingen tilpasses derfor den enkelte patient og den type smerter, der er tale om.

Dirk arbejder primært med blide osteopatiske og manuelle teknikker, blandt andet funktionelle teknikker som LAS og BLT, Still-teknikker, artikulatoriske teknikker og langsomme mobiliseringer.

Han anvender ikke HVLA-manipulationer med hurtige impulser og det karakteristiske „knæk“. Formålet er heller ikke at „sætte en ryghvirvel på plads“, men at påvirke bevægelighed og funktion på en måde, der kan tilpasses patientens reaktion under behandlingen.

Ved lændesmerter undersøges ikke nødvendigvis kun selve lænden. Afhængigt af symptomerne kan blandt andet bækken, hofter, brystryg og andre funktionelt relevante områder indgå i undersøgelsen og behandlingen.

Ved længerevarende eller tilbagevendende lændesmerter er manuel behandling sjældent hele løsningen. Bevægelse, gradvis belastning, øvelser, søvn og andre faktorer kan være mindst lige så vigtige. Derfor kan osteopatisk behandling indgå som én del af et samlet behandlingsforløb.

Akupunktur ved lændesmerter

Akupunktur kan hos nogle patienter anvendes som supplement ved lændesmerter, især når smerterne har stået på gennem længere tid eller vender tilbage.

Dirk anvender medicinsk akupunktur med udgangspunkt i anatomi, neurofysiologi og den kliniske undersøgelse. Behandlingen tilpasses derfor den enkelte patients symptomer og fund.

Formålet kan blandt andet være at påvirke smertebearbejdningen og muskelspændinger. Akupunktur står normalt ikke alene, men kan kombineres med 

I Klinik Gahlenbeck anvendes medicinsk akupunktur med udgangspunkt i anatomi, neurofysiologi og den kliniske undersøgelse.

Behandling af lændesmerter i Klinik Gahlenbeck

Behandlingen afhænger af, hvilken type lændesmerter der er tale om, og hvad der findes ved undersøgelsen. Der findes derfor ikke én behandling, som passer til alle med ondt i lænden.

Ved akutte lændesmerter er information, bevægelse og gradvis tilbagevenden til almindelige aktiviteter ofte vigtigt. Manuel eller osteopatisk behandling kan hos nogle patienter anvendes som supplement.

Ved tilbagevendende eller længerevarende lændesmerter kan flere faktorer have betydning. Her kan behandlingen blandt andet bestå af:

• osteopatisk og manuel behandling
• rådgivning om bevægelse og belastning
• relevante øvelser
• medicinsk akupunktur, når det vurderes relevant
• vurdering af faktorer som søvn og restitution.

Dirk anvender ikke HVLA-manipulationer med hurtige impulser og det karakteristiske „knæk“. Behandlingen tilpasses løbende patientens symptomer og reaktion.

Målet er ikke at finde én metode, som skal „fikse“ ryggen, men at vælge de tiltag, der giver mening ud fra sygehistorien, undersøgelsen og den enkelte patients situation.

Har rygsmerterne stået på gennem længere tid eller vender de ofte tilbage? Læs også vores uddybende artikel om rygsmerter og om, hvorfor smerter nogle gange bliver ved.

Konklusion – behandling der virker

Et Hexenschuss-anfald kan være smertefuldt og invaliderende, men med den rette behandling kan du komme dig hurtigt og uden unødvendige bivirkninger:

? Paracetamol anbefales ikke længere som standard behandling ved akutte lændesmerter. Cochrane
? NSAID som Ibuprofen & Diclofenac kan give kortvarig lindring, men med risici der skal overvejes. Sundhedsstyrelsen
? Bevægelse, osteopati og akupunktur er skånsomme og effektive metoder, især når de kombineres i et helhedsforløb.
? Klinik Gahlenbeck i Kolding tilbyder netop denne integrerede tilgang til rygsmerter med fokus på både akutte symptomer og forebyggelse.

Når lændesmerter bliver ved

Hvis smerterne ikke længere kun er et kortvarigt problem i lænden, kan der være flere faktorer involveret. Læs mere om rygsmerter – hvorfor gør ryggen ondt, og hvorfor bliver smerterne nogle gange ved?.

Book din tid i dag
Få en grundig undersøgelse og en skånsom, individuel behandling af dine rygsmerter.

Lægeklinik for Osteopati og Akupunktur i Kolding

Links:

DANSKE OSTEOPATER / www.danskeosteopater.dk

DAAO / Deutsch- Amerikanische Akademie für Osteopathie / www.daao.info

OIA / Osteopathic International Alliance / ?https://oialliance.org/

EROP / European Register of Osteopathic Physicians / www.erop.org

AAO  / American Academy of Oteopathy / www.academyofosteopathy.org

Kilder og yderligere læsning

? Paracetamol er ikke bedre end placebo for akut lændesmerte
• Cochrane-review: Paracetamol for low back pain – https://www.cochrane.org/evidence/CD012230_paracetamol-low-back-pain Cochrane

? Sydney PACE-studiet – Paracetamol vs placebo
• Efficacy of paracetamol for acute low-back pain – https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/25064594/ PubMed

? Videre evidens for manglende effekt af Paracetamol
• PubMed artikel: Paracetamol for low back pain – https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27271789/ PubMed

? NSAIDs ved akut low back pain
• Cochrane Review – Anti-inflammatory drugs for acute low back pain – https://www.cochrane.org/evidence/CD013581_anti-inflammatory-drugs-acute-low-back-pain Cochrane

? Dansk klinisk anbefaling om Paracetamol og NSAID
• Brug af paracetamol, NSAID og opioider… (Sundhedsstyrelsen) – PDF link Sundhedsstyrelsen