.

Spinalkanalstenose betyder, at pladsen i rygmarvskanalen eller omkring nerverne i rygsøjlen er blevet mindre. Tilstanden ses især i lænderyggen og bliver hyppigere med alderen.

Nogle mennesker har tydelige forsnævringer på en MR-scanning uden væsentlige symptomer. Hos andre kan spinalkanalstenose give smerter, tyngde, træthed eller føleforstyrrelser i benene – især når de står eller går.

Det er derfor ikke MR-billedet alene, men kombinationen af symptomer, funktion, klinisk undersøgelse og eventuelle scanningsfund, der er afgørende.

Hvad er spinalkanalstenose?

Rygsøjlens knogler danner en kanal, hvor rygmarv og nerver befinder sig.

I lænderyggen fortsætter nerverødderne ned gennem spinalkanalen og videre ud til blandt andet benene.

Ved spinalkanalstenose bliver pladsen omkring nervevævet reduceret. Forsnævringen kan være central i spinalkanalen eller sidde mere lateralt omkring de enkelte nerverødder.

Det er vigtigt at understrege, at en anatomisk forsnævring ikke nødvendigvis giver symptomer. Scanningsfund skal derfor altid vurderes sammen med patientens symptomer og funktion.

Hvorfor opstår spinalkanalstenose?

Spinalkanalstenose udvikler sig oftest gradvist som følge af aldersrelaterede forandringer i rygsøjlen.

Det kan blandt andet dreje sig om:

forandringer i diskus
artrose i rygsøjlens små led
knoglepåbygninger
fortykkelse af ledbånd
ændringer i rygsøjlens mekanik
spondylolistese, hvor en ryghvirvel forskydes i forhold til den næste

Flere af disse forandringer forekommer ofte samtidig.

De skal dog altid vurderes i forhold til patientens symptomer. Et scanningsfund er ikke i sig selv ensbetydende med, at det er årsagen til smerterne.

Typiske symptomer på spinalkanalstenose

Spinalkanalstenose – symptomer og behandling | Kolding

Symptomerne udvikler sig ofte gradvist.

De kan blandt andet være:

smerter i lænd, balder eller ben
tyngde eller træthed i benene
prikken eller føleforstyrrelser
nedsat gangdistance
symptomer ved længere tids stående stilling
lindring ved at sidde ned
lindring ved at bøje ryggen let fremover

Et karakteristisk symptom ved lumbal spinalkanalstenose er neurogen claudicatio.

Det betyder, at smerter, tyngde eller andre symptomer i benene typisk kommer ved gang eller stående stilling og bliver mindre, når personen sætter sig eller bøjer sig fremover.

Nogle patienter fortæller eksempelvis, at det er lettere at cykle end at gå, eller at de kan gå længere, når de læner sig frem over en indkøbsvogn.

Spinalkanalstenose eller noget andet?

Gangrelaterede bensmerter skyldes ikke altid spinalkanalstenose.

Lignende symptomer kan blandt andet ses ved:

diskusprolaps og påvirkning af en nerverod
andre former for lænderygsmerter
problemer omkring hofte eller bækken
perifer neuropati
kredsløbsproblemer i benene

Især forskellen mellem neurogen claudicatio og nedsat blodforsyning til benene kan være vigtig.

Derfor bør diagnosen ikke alene stilles ud fra, at en scanning viser en snæver spinalkanal.

Læs mere om rygsmerter, der bliver ved, og forskellige mulige årsager til smerterne.

Hvordan undersøger jeg spinalkanalstenose?

Som læge og osteopat begynder jeg med sygehistorien og en klinisk undersøgelse.

Jeg spørger blandt andet til:

hvor smerterne sidder
hvor langt du kan gå
om symptomerne ændres, når du sidder eller bøjer dig frem
føleforstyrrelser eller kraftnedsættelse
udviklingen af symptomerne over tid

Den kliniske undersøgelse kan blandt andet omfatte bevægeligheden i lænderyg og hofter samt en neurologisk undersøgelse med vurdering af kraft, sensibilitet og reflekser.

Ved relevante symptomer kan MR-scanning være nødvendig for at vurdere graden og placeringen af forsnævringen.

Men scanning og kliniske symptomer skal altid vurderes sammen.

Skal alle med spinalkanalstenose opereres?

Nej.

Mange patienter med lumbal spinalkanalstenose behandles i første omgang konservativt, afhængigt af symptomer, neurologiske fund og hvor meget tilstanden begrænser hverdagen.

Konservativ behandling kan blandt andet omfatte:

information og rådgivning
tilpasset fysisk aktivitet
træning
håndtering af smerter
vurdering af andre faktorer, der påvirker funktion og bevægelighed

Målet er ikke nødvendigvis at ændre selve den anatomiske forsnævring, men at bevare eller forbedre funktion og gøre det lettere at være fysisk aktiv.

Bevægelse og træning ved spinalkanalstenose

Regelmæssig fysisk aktivitet er som udgangspunkt vigtig.

Træningen bør tilpasses den enkelte patients symptomer og funktion. For nogle fungerer cykling godt, fordi ryggen samtidig befinder sig i en let foroverbøjet position.

Andre kan have gavn af gradvist tilpasset gangtræning, styrketræning og øvelser for ben, hofter og kropsstamme.

Der findes ikke ét træningsprogram, som passer til alle med spinalkanalstenose.

Det vigtigste er at finde et aktivitetsniveau, som kan gennemføres regelmæssigt og gradvist tilpasses.

Osteopati ved spinalkanalstenose

Osteopati kan ikke fjerne en anatomisk spinalkanalstenose eller gøre en strukturelt forsnævret spinalkanal normal igen.

Det er vigtigt for mig at være tydelig omkring denne begrænsning.

Manuel og osteopatisk behandling kan i stedet anvendes som en del af en konservativ tilgang, hvis undersøgelsen viser samtidige mekaniske eller funktionelle problemer omkring eksempelvis lænderyg, bækken eller hofter.

Behandlingen kan rette sig mod bevægelighed, muskelspændinger og funktion i områder omkring den symptomgivende del af ryggen.

Målet er således ikke at “åbne spinalkanalen” med hænderne, men at forsøge at påvirke de faktorer omkring bevægeapparatet, som det er muligt at arbejde med.

Spinalkanalstenose og længerevarende smerter

Ved længerevarende smerter kan symptombilledet være mere komplekst end selve MR-fundet.

Søvn, fysisk aktivitet, muskelspændinger, bekymring for bevægelse og nervesystemets smerteregulering kan påvirke, hvordan smerterne opleves.

Hos patienter med længerevarende smerter ser jeg derfor også på disse faktorer.

Det ændrer ikke den anatomiske stenose, men kan være relevant for den samlede håndtering af kroniske smerter og funktion.

Skånsom behandling – uden at knække

Ved spinalkanalstenose er det særlig vigtigt, at behandlingen tilpasses patientens alder, symptomer, neurologiske fund og eventuelle strukturelle forandringer.

Jeg arbejder med rolige og skånsomme osteopatiske og manuelle teknikker.

Jeg anvender ikke kraftige manipulationer eller behandlingsteknikker, hvor ryggen skal “knækkes” på plads.

Behandlingen udføres individuelt og med respekt for de strukturelle forandringer, der kan være til stede.

Hvornår bør operation overvejes?

Operation kan være relevant, hvis symptomerne er betydelige og vedvarende trods relevant konservativ behandling, eller hvis funktion og gangdistance er væsentligt begrænset.

Ved progressive neurologiske udfald skal situationen vurderes lægeligt.

Ved nyopståede problemer med vandladning eller afføring, følelsesløshed omkring skridtet eller betydelig tiltagende kraftnedsættelse skal der søges akut lægehjælp.

Manuel behandling må ikke forsinke nødvendig kirurgisk eller neurologisk vurdering.

Hvad kan du selv gøre?

For mange handler hverdagen med spinalkanalstenose om at finde en balance mellem aktivitet og symptomer.

Det kan blandt andet være relevant at:

holde sig regelmæssigt fysisk aktiv
tilpasse gangdistancen til symptomerne
bruge cykling, hvis det tolereres bedre end gang
arbejde med styrke i ben og kropsstamme
variere arbejds- og hvilestillinger
undgå unødig frygt for almindelig bevægelse

Aktiviteten bør tilpasses individuelt, især hvis der er neurologiske symptomer.

Læs også om hold i lænden, lændesmerter og skånsom behandling.

Har du også mere generelle eller længerevarende rygsmerter?

Læs mere om rygsmerter – hvorfor gør ryggen ondt, og hvorfor bliver smerterne nogle gange ved?

Har du spinalkanalstenose og problemer med ryg, ben eller gang?

Hvis spinalkanalstenose begrænser din gangdistance eller giver smerter i ryg, balder eller ben, kan en grundig klinisk vurdering være relevant.

Hos Klinik Gahlenbeck bliver du undersøgt af Dirk Gahlenbeck, speciallæge i almen medicin og osteopat. Jeg vurderer dine symptomer, neurologiske fund, bevægelighed og eventuelle scanningsresultater for at afgøre, om konservativ behandling er relevant – eller om der er behov for yderligere lægelig udredning.

Behandlingen tilrettelægges individuelt og udføres med rolige og skånsomme osteopatiske teknikker – uden kraftige manipulationer eller knæk.

Book tid til undersøgelse og behandling hos Dirk Gahlenbeck.

Booking

Om forfatteren

Artiklen er skrevet af Dirk Gahlenbeck, speciallæge i almen medicin og osteopat D.O., M.D.O., med mere end 25 års erfaring inden for osteopatisk medicin og behandling af smerter og komplekse muskuloskeletale problemstillinger.

Dirk Gahlenbeck er autoriseret som både læge og osteopat i Danmark og har desuden uddannelse i manuel medicin, D.O. DAAO og EROP Diploma.

Læs mere om Dirk Gahlenbeck

Læs mere om osteopati hos Klinik Gahlenbeck

Kilder og faglig baggrund

Katz JN, Zimmerman ZE, Mass H, Makhni MC. Diagnosis and Management of Lumbar Spinal Stenosis: A Review.JAMA. 2022;327(17):1688–1699. Oversigtsartikel om diagnostik og behandling af lumbal spinalkanalstenose.
Læs artiklen på PubMed

Ammendolia C, et al. Non-operative treatment for lumbar spinal stenosis with neurogenic claudication: an updated systematic review. BMJ Open. 2022. Systematisk gennemgang af ikke-kirurgisk behandling ved spinalkanalstenose med neurogen claudicatio.
Læs artiklen på PubMed

Comer C, Williamson E, McIlroy S, et al. Exercise treatments for lumbar spinal stenosis: A systematic review and intervention component analysis of randomised controlled trials. Clinical Rehabilitation. 2024. Systematisk gennemgang af træningsbehandling ved lumbal spinalkanalstenose.
Læs artiklen på PubMed

Temporiti F, Ferrari S, Kieser M, Gatti R. Efficacy and characteristics of physiotherapy interventions in patients with lumbar spinal stenosis: a systematic review. European Spine Journal. 2022. Gennemgang af fysioterapeutiske og konservative interventioner ved lumbal spinalkanalstenose.
Læs artiklen på PubMed