Han troede, det bare var alderen…

Når smerterne bliver værre, når du hviler ……

“Jeg kan godt arbejde,” sagde Jens, da han kom ind ad døren.

“Det mærkelige er, at smerterne først bliver rigtig slemme, når jeg endelig sætter mig ned.”

Han var 59 år. Han havde arbejdet fysisk det meste af sit liv og havde altid klaret sig selv. For nogle år siden begyndte smerterne i nakken. Senere kom de mellem skulderbladene, og efterhånden bredte de sig til skuldrene og hovedet.

Det underlige var, at smerterne ofte var til at holde ud, mens han var i gang. Men om aftenen, når han satte sig i sofaen, begyndte de at tage til. Om natten vågnede han flere gange. Om morgenen følte han sig ikke udhvilet.

Han havde prøvet meget.

Fysioterapi.

Massage.

Smertestillende medicin.

Øvelser fra internettet.

Han havde endda fået at vide, at det “nok bare var alderen”.

Alligevel blev han ikke rigtig bedre.

Det er en historie, vi hører overraskende ofte hos Klinik Gahlenbeck i Kolding.

Når hvile ikke giver lindring, og smerterne bliver værre, når du hviler ……

De fleste forventer, at smerter bliver mindre, når kroppen får ro.

Sådan er det ofte ved en akut skade. Har man forstuvet anklen eller overbelastet en muskel, hjælper det som regel at aflaste området i en periode.

Men ved kroniske smerter ser vi ofte et helt andet mønster.

Mange patienter fortæller, at smerterne bliver værre:

når de sætter sig ned efter arbejde
når de ser fjernsyn om aftenen
når de ligger i sengen
eller i de tidlige morgentimer.

Det virker paradoksalt.

Hvordan kan kroppen gøre mere ondt, når den hviler?

Det spørgsmål er faktisk et af de vigtigste, når man skal forstå kroniske smerter.

Kroniske smerter handler ikke altid kun om det sted, hvor det gør ondt

Kroniske Smerter,Kronisk Smerter, behandling af kroniske smerter

Når ryggen gør ondt, er det naturligt at tænke, at problemet sidder i ryggen.

Når nakken gør ondt, leder man efter slidgigt, en diskusprolaps eller spændte muskler.

Nogle gange er det forklaringen.

Men ikke altid.

Hos mennesker med langvarige smerter ser vi ofte, at der er flere mekanismer på spil samtidig.

Muskler.

Led.

Bindevæv.

Tidligere skader.

Stressbelastning.

Søvn.

Og kroppens eget reguleringssystem.

Derfor giver det heller ikke altid mening kun at behandle det område, hvor smerterne mærkes.

Kroppens “indre styring”

Forestil dig, at kroppen har sit eget automatiske styresystem.

Det regulerer blandt andet:

søvn
puls
blodcirkulation
vejrtrækning
fordøjelse
muskelspænding
kroppens beredskab.

Normalt skifter kroppen hele tiden mellem aktivitet og restitution.

Når vi arbejder, er kroppen aktiv.

Når vi hviler, skal den kunne falde til ro igen.

Hos nogle mennesker ser det ud til, at denne balance bliver forstyrret.

Kroppen bliver ved med at være i alarmberedskab – også når der egentlig ikke længere er behov for det.

Det betyder ikke, at smerterne er psykiske.

Tværtimod.

Smerterne opleves helt reelt.

Men kroppens egen regulering kan være med til at holde dem ved lige.

Hvorfor bliver smerterne værre om natten?

Hvorfor bliver smerter ofte værre om natten?

Der findes sjældent én enkelt forklaring.

Men forskning peger på flere mekanismer.

Når omgivelserne bliver stille, forsvinder mange af de sanseindtryk, som i løbet af dagen konkurrerer med smerteimpulserne.

Hjernen får derfor lettere ved at registrere smerter.

Samtidig ændrer kroppen aktivitet i hormoner, immunsystem og nervesystem gennem døgnet.

Hos nogle mennesker ser denne regulering ud til at være blevet mindre fleksibel.

Resultatet kan være:

uro i kroppen
dårlig søvn
hyppige opvågninger
øget muskelspænding
flere smerter i hvile.

Netop derfor spørger vi hos Klinik Gahlenbeck altid ind til:

“Hvordan har du det om natten?”

Det spørgsmål giver ofte vigtigere oplysninger end en scanning alene.

En MR-scanning fortæller ikke hele historien

Skal jeg ikke skannes? Klinik Gahlenbeck / Smerterapie

Mange patienter kommer med en stak billeder og beskrivelser.

“Slid.”

“Aldersforandringer.”

“Let diskusdegeneration.”

“Små udposninger.”

Sådanne fund er meget almindelige – også hos mennesker uden smerter.

Flere store undersøgelser har vist, at mange raske personer har forandringer på MR-scanninger uden at mærke noget til dem. Omvendt kan mennesker med betydelige smerter have relativt beskedne billedfund.

Det betyder ikke, at scanninger er unyttige. Tværtimod kan de være afgørende for at udelukke alvorlig sygdom og for at planlægge den rette behandling.

Men ved kroniske smerter giver billederne kun en del af forklaringen.

Derfor begynder vores undersøgelse ikke ved skærmen – men med patientens historie.

Hvordan begyndte smerterne?

Hvornår bliver de værre?

Hvordan sover du?

Hvordan reagerer kroppen på belastning og på hvile?

Det er ofte disse svar, der peger os i retning af den mest hensigtsmæssige behandling.

Vores første mål er ikke nødvendigvis færre smerter

Det lyder måske overraskende.

Men mange patienter fortæller, at den første forandring ikke er, at smerterne forsvinder.

De fortæller i stedet:

“Jeg sov faktisk hele natten.”

“Jeg vågnede ikke fem gange.”

“Jeg føler mig mere rolig i kroppen.”

“Jeg er ikke så udmattet længere.”

Når søvnen bliver bedre, og kroppen igen finder perioder med ro, oplever mange, at de gradvist får mere overskud. Først derefter begynder smerterne ofte at ændre karakter.

Det er ikke en hurtig løsning, og vi lover aldrig, at alle bliver smertefri.

Men vores erfaring er, at en grundig lægelig vurdering kombineret med en helhedsorienteret tilgang kan gøre en væsentlig forskel for mange mennesker med langvarige smerter.

Hvad siger forskningen om kroniske smerter?

I mange år troede man, at smerter først og fremmest skyldtes en skade i muskler, sener eller led. I dag ved vi, at billedet ofte er mere komplekst.

Ved langvarige smerter kan både vævet, nervesystemet og kroppens egen regulering være involveret. Det betyder, at smerteoplevelsen påvirkes af flere faktorer på én gang.

Derfor kan to mennesker med næsten identiske fund på en MR-scanning have vidt forskellige symptomer. Den ene lever et aktivt liv uden nævneværdige gener, mens den anden har betydelige smerter hver dag.

Det betyder ikke, at smerterne “sidder i hovedet”.

Det betyder, at smerte er et resultat af et samspil mellem kroppen, nervesystemet og hjernen.

Netop derfor er en grundig klinisk vurdering så vigtig. Man kan ikke alene behandle et billede – man skal behandle det menneske, der oplever smerterne.

Når kroppens alarmsystem bliver stående på “tændt”

Forestil dig en røgalarm.

Normalt reagerer den, når der er røg. Når faren er væk, bliver alarmen stille igen.

Men hvad nu, hvis alarmen fortsætter med at hyle, selv om branden for længst er slukket?

Noget tilsvarende kan ske ved kroniske smerter.

Kroppen er skabt til at beskytte os. Hvis vi falder, vrider anklen eller brækker et ben, er smerte en vigtig advarsel.

Men hos nogle mennesker ser alarmsystemet ud til at blive mere følsomt over tid. Selv små påvirkninger kan udløse kraftige smerter.

Det betyder ikke nødvendigvis, at der sker ny skade.

Det betyder, at kroppen reagerer kraftigere end tidligere.

Det neurovegetative nervesystem – kroppens autopilot

Det autonome nervesystem og kroniske smerter.

Hos Klinik Gahlenbeck taler vi ofte om kroppens indre styring.

Det medicinske navn er det neurovegetative (autonome) nervesystem.

Det arbejder hele døgnet uden, at vi tænker over det.

Det regulerer blandt andet:

puls og blodtryk
vejrtrækning
fordøjelse
temperatur
hormonbalance
søvn
restitution
muskelspænding.

Når denne regulering fungerer godt, kan kroppen skifte mellem aktivitet og hvile.

Efter en travl dag falder kroppen gradvist til ro.

Musklerne slipper spændingen.

Pulsen falder.

Vejrtrækningen bliver roligere.

Søvnen bliver dybere.

Hos nogle patienter med kroniske smerter ser denne omstilling ud til at fungere mindre effektivt. Kroppen har svært ved at “slukke for alarmen”, og det kan være med til at vedligeholde smerterne.

Det er en af grundene til, at vi altid spørger ind til søvn, stress, træthed og døgnrytme som en naturlig del af den lægelige undersøgelse.

Derfor spørger vi om meget mere end smerter

Mange bliver overraskede over, hvor mange spørgsmål vi stiller ved den første konsultation.

Vi spørger ikke kun:

“Hvor gør det ondt?”

Vi spørger også:

Hvornår begyndte smerterne?
Bliver de værre i hvile eller ved belastning?
Hvordan sover du?
Vågner du om natten?
Har du været udsat for ulykker eller operationer?
Hvordan påvirker smerterne din hverdag?
Har du hovedpine, svimmelhed eller kæbespændinger?
Er der perioder med meget stress eller udmattelse?

Det gør vi, fordi kroniske smerter sjældent kan forstås ud fra ét enkelt symptom.

Jo bedre vi forstår sammenhængen, desto bedre kan behandlingen tilpasses den enkelte patient.

Vores mål er at finde de faktorer, der holder smerterne ved lige

Der findes desværre sjældent én enkelt årsag til kroniske smerter.

Hos én patient kan gamle skader spille den største rolle.

Hos en anden er det nedsat bevægelighed i nakken.

Hos en tredje er det vedvarende muskelspændinger.

Hos en fjerde kan søvnproblemer og en lang periode med belastning have været med til at gøre nervesystemet mere følsomt.

Derfor arbejder vi ikke ud fra en standardløsning.

Vi forsøger i stedet at identificere de faktorer, der hos netop dig kan være med til at vedligeholde smerterne.

Hvordan arbejder vi hos Klinik Gahlenbeck?

Vores tilgang bygger på en grundig lægelig undersøgelse og en individuel behandlingsplan.

Afhængigt af undersøgelsens resultater kan behandlingen blandt andet omfatte:

Lægelig osteopati, hvor vi med blide manuelle teknikker arbejder med led, muskler, bindevæv og bevægelighed. Vi anvender ikke manipulation med kraftige “knæk”.
Atlasbehandling, når undersøgelsen peger på, at den øverste del af nakken kan have betydning for smerter, hovedpine eller svimmelhed.
Medicinsk akupunktur, som anvendes ud fra en lægefaglig vurdering og tilpasses den enkelte patients problemstilling.
Terapeutisk lokalbedøvelse (TLA) med overfladiske mikroinjektioner af Procain 0,5 % som en del af vores samlede behandlingskoncept ved udvalgte smertetilstande.
Rådgivning om søvn, belastning og gradvis genopbygning af funktion, fordi behandling ikke kun foregår på briksen, men også i hverdagen.

Ingen patienter er ens, og derfor er behandlingen heller ikke ens.

Hos nogle er få behandlinger tilstrækkelige. Andre har behov for et længere forløb med løbende justeringer.

Det vigtigste er, at behandlingen tager udgangspunkt i den enkelte patients situation – ikke i en standardprotokol.

Du behøver ikke acceptere kroniske smerter

Hvis dine smerter bliver værre, når du hviler, eller hvis du ofte vågner om natten på grund af smerter, er det værd at få dem vurderet grundigt.

Kroniske smerter er sjældent en naturlig del af det at blive ældre. Ofte er der flere faktorer, som holder smerterne ved lige – og netop derfor kan en grundig lægelig undersøgelse være første skridt mod en ny forståelse af din situation.

Hos Klinik Gahlenbeck i Kolding ser vi ikke kun på, hvor det gør ondt. Vi forsøger at finde de mekanismer, der kan være med til at vedligeholde smerterne, og sammensætter behandlingen ud fra den enkelte patients behov.

Du behøver ikke have prøvet “alt”, før du kontakter os.

Måske er det netop nu, det er tid til at få en ny vurdering.

Book en tid

Har du haft smerter i mere end tre måneder, eller bliver de værre om aftenen eller om natten?

Så er du velkommen til at booke en tid til en grundig lægelig undersøgelse hos Klinik Gahlenbeck.

Vi hjælper dig med at finde den behandling, der passer bedst til netop din situation.

? Book tid online i dag – og tag det første skridt mod en hverdag med færre smerter.

Booking

Forfatter: Dirk Gahlenbeck, læge, osteopat (EROP), specialist i almen medicin og indehaver af Klinik Gahlenbeck i Kolding.

Læs også

Neurovegetativ smertebehandling – en ny forståelse af kroniske smerter

Nakkesmerter – når nakken påvirker hele kroppen

Ondt i ryggen? Derfor vælger mange osteopati hos Klinik Gahlenbeck i Kolding