Lændesmerter er meget almindelige. Hos de fleste bliver en ny episode gradvist bedre, men hos nogle mennesker fortsætter smerterne eller vender tilbage igen og igen.

Når smerterne har været til stede i mere end tre måneder, taler man om kroniske lændesmerter.

Ved længerevarende smerter er forklaringen ikke altid én bestemt struktur i ryggen. Muskler, led, fysisk belastning, søvn, aktivitet, tidligere skader og nervesystemets bearbejdning af smerte kan alle være en del af det samlede billede.

Derfor kræver kroniske lændesmerter ofte en anden tilgang end et akut hold i ryggen.

Hvornår er lændesmerter kroniske?

Lændesmerter betegnes normalt som kroniske, når de har været til stede eller tilbagevendende i mere end tre måneder.

Det betyder ikke nødvendigvis, at der er opstået en permanent skade i ryggen.

Ved kroniske primære lændesmerter kan smerterne ikke altid forklares tilfredsstillende ud fra én bestemt sygdom eller strukturel forandring.

Derfor er det vigtigt at se på hele symptombilledet og patientens funktion – ikke kun på ryggen som en samling knogler, led og diskus.

Hvorfor bliver lændesmerter ved?

Der findes ikke én forklaring, der passer til alle.

Hos nogle patienter kan bestemte strukturer eller sygdomme være relevante. Det kan eksempelvis være:

diskusprolaps
spinalkanalstenose
artrose
inflammatorisk sygdom
følger efter skade eller operation
andre specifikke sygdomme i ryggen

Hos mange mennesker med kroniske lændesmerter findes der imidlertid ikke én enkelt strukturel årsag, som forklarer hele smerteoplevelsen.

Flere faktorer kan samtidig bidrage til, at smerterne fortsætter.

Scanningen fortæller ikke altid hele historien

Skal jeg ikke skannes? Klinik Gahlenbeck / Smerterapie — Skal jeg ikke skannes?
Klinik Gahlenbeck / Smerterapie

MR- og CT-scanninger kan være meget værdifulde, når der er en relevant lægelig indikation.

Men ved almindelige lændesmerter er scanning ikke automatisk nødvendig.

Forandringer i diskus, led og andre strukturer kan også findes hos mennesker uden tilsvarende smerter. Derfor skal et scanningsfund altid vurderes sammen med sygehistorien og den kliniske undersøgelse.

Billeddiagnostik er især relevant, når resultatet forventes at kunne ændre den videre behandling eller ved mistanke om en specifik sygdom.

Læs mere om scanning og rygsmerter i vores artikel om, hvornår MR og anden billeddiagnostik kan være relevant.

Smerte er mere end et billede af ryggen

Slut med löndsmerter! Klinik Gahlenbeck — Slut med löndsmerter!
Klinik Gahlenbeck

Ved kroniske lændesmerter kan smerteoplevelsen over tid blive påvirket af flere mekanismer.

Det betyder ikke, at smerterne er indbildte.

Smerte er en reel oplevelse, men intensiteten behøver ikke altid svare direkte til størrelsen af en synlig vævsskade.

Ved længerevarende smerter kan blandt andet fysisk aktivitet, tidligere smerteepisoder, søvn, stress, muskelspændinger og nervesystemets smerteregulering påvirke symptomerne.

Derfor kan to mennesker med næsten ens MR-billeder opleve meget forskellige smerter og funktionsbegrænsninger.

Bevægelse eller hvile – hvornår gør ryggen ondt?

Et vigtigt spørgsmål i min undersøgelse er, hvornår smerterne opstår.

Nogle patienter får primært smerter ved:

løft
foroverbøjning
rotation
længere tids gang
fysisk belastning

Andre oplever i højere grad smerter:

efter længere tids siddende stilling
i hvile
om natten
efter en belastning frem for under selve belastningen

Dette mønster er ikke i sig selv en diagnose.

Men sammen med sygehistorien, den kliniske undersøgelse og eventuelle neurologiske fund kan det hjælpe med at forstå, hvilke faktorer der bidrager til smerterne.

Kroniske lændesmerter og nervesystemet

Ved længerevarende smerter kan nervesystemets behandling og regulering af smertesignaler ændre sig.

Hos nogle patienter bliver smerteoplevelsen derfor mere kompleks end den oprindelige belastning eller skade.

Det er en af grundene til, at behandling af kroniske smerter sjældent bør reduceres til tanken om, at én ryghvirvel eller ét led blot skal sættes på plads.

Moderne behandling af kroniske lændesmerter tager i stedet højde for flere faktorer samtidig.

WHO anbefaler netop en individuelt tilpasset og personcentreret tilgang, hvor blandt andet information, fysisk aktivitet, udvalgte fysiske behandlinger og ved behov psykologiske tilgange kan indgå.

Søvn og kroniske lændesmerter

Søvn og smerte påvirker hinanden.

Smerter kan gøre det vanskeligt at falde i søvn eller medføre gentagne opvågninger. Samtidig kan dårlig søvn påvirke smertefølsomhed, restitution og den måde, man håndterer smerter på i hverdagen.

Hos patienter med kroniske smerter spørger jeg derfor også til søvn og restitution.

Det betyder ikke, at dårlig søvn er årsagen til alle rygsmerter, men den kan være en relevant del af det samlede problem.

Hvordan undersøger jeg kroniske lændesmerter?

Som læge og osteopat begynder jeg med en grundig sygehistorie.

Jeg vurderer blandt andet:

hvornår smerterne begyndte
hvor smerterne sidder
om de stråler til balde eller ben
hvilke bevægelser eller stillinger der påvirker dem
om der er føleforstyrrelser eller kraftnedsættelse
tidligere skader eller operationer
fysisk aktivitet og belastning
søvn og restitution
tidligere undersøgelser og behandlinger

Derefter følger en klinisk undersøgelse.

Hvis symptomerne giver mistanke om påvirkning af nervesystemet, indgår en neurologisk vurdering.

Formålet er først at afgøre, om der er tegn på en specifik sygdom eller neurologisk påvirkning, og derefter hvilke faktorer der realistisk kan påvirkes konservativt.

Hvornår skal lændesmerter undersøges yderligere?

De fleste lændesmerter skyldes ikke alvorlig sygdom.

Men nogle symptomer kræver lægelig vurdering.

Det gælder blandt andet ved:

betydelig eller tiltagende kraftnedsættelse
nye problemer med vandladning eller afføring
følelsesløshed omkring skridtet
feber eller påvirket almentilstand sammen med rygsmerter
relevant traume
mistanke om infektion, inflammatorisk sygdom eller kræft
andre nye eller usædvanlige neurologiske symptomer

Ved mistanke om alvorlig nervepåvirkning skal nødvendig lægelig eller kirurgisk udredning ikke forsinkes af manuel behandling.

Hvad hjælper ved kroniske lændesmerter?

Der findes sjældent én behandling, der passer til alle.

Internationalt anbefales en individuelt tilpasset kombination af relevante tiltag frem for at basere behandlingen på én enkelt passiv metode.

Det kan blandt andet være:

information og forståelse af smerterne
fortsat almindelig aktivitet
individuelt tilpasset motion og træning
gradvis øgning af belastning
håndtering af søvn og restitution
relevante manuelle behandlinger som del af et samlet forløb
psykologiske strategier, når det er relevant
medicinsk behandling efter individuel lægelig vurdering

WHO fremhæver netop, at kroniske primære lændesmerter ofte kræver en kombination af interventioner frem for én isoleret behandling. Weltgesundheitsorganisation

Osteopati ved kroniske lændesmerter

Osteopatisk behandling kan indgå som én del af en samlet konservativ behandling.

Jeg undersøger blandt andet bevægelighed og funktion omkring:

lænderyg
bækken
hofter
brystkasse
omkringliggende muskulatur og bindevæv

Behandlingen kan rette sig mod bevægelighed, muskelspændinger og funktionelle forhold, som vurderes relevante ved undersøgelsen.

Det er vigtigt at være realistisk:

Osteopati kan ikke garantere, at kroniske lændesmerter forsvinder, og behandlingen kan ikke ændre enhver strukturel forandring i rygsøjlen.

Målet er at påvirke de faktorer, der faktisk kan påvirkes, og samtidig understøtte bevægelse og funktion.

Retningslinjer som NICE placerer manuel behandling som en mulig del af et behandlingsforløb sammen med træning frem for som en isoleret behandling. Nice

Skånsom behandling – uden at knække

Jeg arbejder med rolige og skånsomme osteopatiske og manuelle teknikker.

Jeg anvender ikke kraftige manipulationer eller behandlingsteknikker, hvor ryggen skal “knækkes på plads”.

Jeg forsøger heller ikke at presse en ryghvirvel tilbage til en bestemt position.

Behandlingen tilpasses i stedet patientens alder, symptomer, kliniske fund og eventuelle strukturelle forandringer.

For mig er det vigtigt, at manuel behandling udføres kontrolleret og indgår i en større plan for bevægelse og funktion.

Når smerterne har været der i årevis

Nogle af de patienter, jeg møder, har haft lændesmerter i måneder eller år og allerede prøvet flere forskellige behandlinger.

I disse situationer giver det sjældent mening blot at gentage den samme behandling endnu en gang.

Jeg forsøger i stedet at få overblik over:

hvad der allerede er undersøgt
hvilke diagnoser der er stillet
hvad der tidligere har hjulpet
hvad der ikke har hjulpet
hvordan smerterne opfører sig gennem døgnet
hvilke funktioner patienten har mistet
hvilke realistiske mål behandlingen skal have

Målet behøver ikke altid være fuldstændig smertefrihed.

For nogle er bedre funktion, bedre søvn, større gangdistance eller mulighed for igen at være fysisk aktiv mindst lige så vigtigt.

Kroniske lændesmerter eller en specifik rygdiagnose?

Kroniske lændesmerter er en bred betegnelse.

Hvis symptomerne passer til en mere specifik problemstilling, kan du læse videre her:

Diskusprolaps – symptomer, iskias og skånsom behandling

Spinalkanalstenose – symptomer, gangbesvær og skånsom behandling

SI-led smerter – når smerterne sidder nederst i ryggen og bækkenet

Vil du have et samlet overblik over forskellige årsager til rygsmerter, kan du læse mere på Rygsmerter – hvorfor gør ryggen ondt, og hvorfor bliver smerterne nogle gange ved?

Akutte eller kroniske lændesmerter?

Hvis smerterne er opstået for nylig, er vores artikel om akut lændehold mere relevant:

Hold i lænden – moderne og skånsom hjælp

Hvis du ønsker et bredere overblik over forskellige former for rygsmerter, kan du læse:

Rygsmerter der bliver ved – hvorfor gør ryggen stadig ondt?

Har du kroniske lændesmerter?

Hvis dine lændesmerter har været til stede i mere end tre måneder, bliver ved med at vende tilbage eller ikke har reageret som forventet på tidligere behandling, kan en ny klinisk vurdering være relevant.

Hos Klinik Gahlenbeck bliver du undersøgt af Dirk Gahlenbeck, speciallæge i almen medicin og osteopat.

Jeg vurderer din sygehistorie, funktion, neurologiske fund, bevægelighed og eventuelle tidligere scanninger for at afgøre, hvilke faktorer der kan være relevante – og om konservativ behandling er passende.

Hvis osteopatisk behandling er relevant, arbejder jeg med rolige og skånsomme teknikker uden kraftige manipulationer eller knæk.

Book tid til undersøgelse og behandling af kroniske lændesmerter hos Dirk Gahlenbeck:

Booking

Om forfatteren

Artiklen er skrevet af Dirk Gahlenbeck, speciallæge i almen medicin og osteopat D.O., M.D.O., med mere end 25 års erfaring inden for osteopatisk medicin og behandling af smerter og komplekse muskuloskeletale problemstillinger.

Dirk Gahlenbeck er autoriseret som både læge og osteopat i Danmark og har desuden uddannelse i manuel medicin, D.O. DAAO og EROP Diploma.

Læs mere om Dirk Gahlenbeck

Læs mere om osteopati hos Klinik Gahlenbeck

Kilder og faglig baggrund

World Health Organization. WHO guideline for non-surgical management of chronic primary low back pain in adults in primary and community care settings. 2023. WHO anbefaler en personcentreret tilgang, hvor forskellige evidensbaserede interventioner kan kombineres efter den enkelte patients behov. Weltgesundheitsorganisation

WHO – guideline om kroniske lændesmerter

NICE. Low back pain and sciatica in over 16s: assessment and management (NG59). Retningslinjen omfatter blandt andet information, aktivitet, træning, billeddiagnostik og manuel behandling som del af et samlet behandlingsforløb. Nice

NICE – Low back pain and sciatica