Lægelig osteopati og fysioterapeutisk osteopati – hvad er forskellen?

Lægelig-osteopati

Når man søger efter en osteopat i Danmark, kan det være svært at gennemskue, hvilken faglig baggrund behandleren har. Nogle osteopater er oprindeligt uddannet fysioterapeuter, mens andre – som jeg selv – er læger.

Den osteopatiske behandling kan på mange områder ligne hinanden. Både læger og fysioterapeuter kan gennem en omfattende osteopatisk efteruddannelse have lært at undersøge bevægeapparatet og anvende forskellige manuelle teknikker.

Forskellen ligger derfor ikke nødvendigvis i det enkelte osteopatiske håndgreb. En væsentlig forskel ligger i grunduddannelsen, den diagnostiske baggrund og de behandlingsmuligheder, som behandleren har ved siden af osteopatien.

Osteopati begyndte som lægelig-osteopati

Osteopatien blev udviklet i USA i slutningen af 1800-tallet af lægen Andrew Taylor Still. I osteopatiens oprindelsesland har udviklingen siden været anderledes end i Europa.

I USA er Doctors of Osteopathic Medicine (D.O.) i dag fuldt uddannede og autoriserede læger. De gennemfører et medicinsk studium og efterfølgende lægelig specialuddannelse og kan arbejde inden for alle medicinske og kirurgiske specialer.

Den amerikanske osteopatiske tradition er derfor ikke en alternativ behandleruddannelse ved siden af lægevidenskaben, men en del af det amerikanske lægesystem.

I USA er osteopatisk medicin en lægelig profession. En amerikansk Doctor of Osteopathic Medicine (D.O.) er en fuldt autoriseret læge med ret til blandt andet at ordinere medicin og arbejde inden for alle medicinske specialer, inklusive kirurgi. Det amerikanske system skal derfor ikke forveksles med den europæiske brug af betegnelsen osteopat. 

American Osteopathic Association – om amerikanske D.O.-læger

I Europa har osteopatien udviklet sig anderledes. Her kan osteopater have forskellige sundhedsfaglige grunduddannelser. Derfor kan det være relevant for patienten ikke kun at spørge, om behandleren er osteopat, men også hvilken faglig grunduddannelse vedkommende har.

I Danmark er osteopat en beskyttet titel, og osteopater har siden 2018 været en autoriseret sundhedsprofession. Min danske autorisation som osteopat står derfor ved siden af min autorisation og speciallægeuddannelse som læge.

Danske Osteopater – om autorisation og osteopati i Danmark

Min vej til osteopatien begyndte med medicinen

Læs Også:Om Dirk

Min egen osteopatiske uddannelse kom oven på en allerede eksisterende lægelig uddannelse.

Jeg har gennemført medicinstudiet, lægelig videreuddannelse og speciallægeuddannelse i almen medicin. Hertil kommer uddannelse i Manuel Medicin/Chiroterapi og efterfølgende en omfattende osteopatisk uddannelse gennem DAAO – Deutsch-Amerikanische Akademie für Osteopathie – med afsluttende D.O. DAAO.

DAAO’s uddannelse er specifikt udviklet til læger. Adgang forudsætter et afsluttet medicinstudium samt påbegyndt eller afsluttet videreuddannelse i Manuel Medicin/Chiroterapi. DAAO angiver i dag et samlet uddannelsesomfang på omkring 700 undervisningsenheder, når den obligatoriske uddannelse i Manuel Medicin medregnes.

DAAO – Deutsch-Amerikanische Akademie für Osteopathie

Jeg har desuden EROP Diploma i osteopatisk medicin. EROP – European Register for Osteopathic Physicians – er den europæiske sammenslutning for lægelig osteopati og arbejder med internationale standarder for uddannelse af osteopatiske læger

EROP – European Register for Osteopathic Physicians

Osteopatien står derfor ikke alene i mit arbejde. Den indgår i den medicinske viden og kliniske erfaring, jeg har opbygget som læge.

Det har især betydning for den måde, jeg undersøger en patient på.

Osteopatisk undersøgelse og medicinsk differentialdiagnostik

Når en patient kommer med smerter, er spørgsmålet ikke kun:

Hvor er der nedsat bevægelighed eller ændret funktion?

Det første spørgsmål må også være:

Hvad kan symptomerne skyldes?

Smerter fra nakke, ryg, brystkasse, mave eller bækken behøver ikke altid at stamme fra muskler, led eller bindevæv.

Et medicinstudium og en efterfølgende speciallægeuddannelse omfatter blandt andet intern medicin, kirurgi, neurologi, gynækologi, psykiatri/psykosomatik og sygdomme hos børn.

Denne viden forsvinder ikke, fordi jeg arbejder osteopatisk. Den er en del af den kliniske vurdering.

Det betyder ikke, at enhver patient skal gennemgå en omfattende medicinsk udredning før osteopatisk behandling. Men det betyder, at jeg samtidig med den manuelle undersøgelse vurderer, om symptomerne passer til et problem, der kan behandles osteopatisk, eller om der er tegn på, at noget andet bør undersøges nærmere.

Et eksempel: bækken- og underlivssmerter hos kvinder

Bækken- og underlivssmerter illustrerer problemstillingen godt.

Smerter i dette område kan være relateret til muskler, led, bindevæv eller tidligere operationer og kan derfor i nogle tilfælde være relevante for osteopatisk behandling.

Men underlivssmerter kan også skyldes gynækologisk sygdom.

Osteopatiske teknikker og en osteopatisk efteruddannelse kan ikke erstatte medicinsk viden om gynækologiske sygdomme og den differentialdiagnostiske træning, der er nødvendig for at vurdere sådanne symptomer.

Det afgørende er derfor ikke kun at kunne behandle et bækken osteopatisk. Man skal også kende grænserne for den manuelle behandling og kunne genkende situationer, hvor yderligere lægelig eller gynækologisk undersøgelse er nødvendig.

Spædbørn og børn kræver særlig opmærksomhed

Læs også:

Osteopati for børn

Osteopati for spædbørn

Det samme gælder behandling af spædbørn og børn.

Et spædbarn, der græder meget, har problemer med at spise, ikke tager tilstrækkeligt på, virker usædvanligt slapt, foretrækker én side eller bevæger sig anderledes end forventet, har ikke nødvendigvis et problem, der primært skal behandles manuelt.

Hos større børn kan eksempelvis hovedpine, mavesmerter, rygsmerter eller ændrede bevægemønstre ligeledes have mange forskellige årsager.

En osteopatisk uddannelse kan give omfattende viden om manuel undersøgelse og behandling af børn. Men osteopatisk uddannelse erstatter ikke medicinsk uddannelse i pædiatri, børns normale udvikling, sygdomslære og differentialdiagnostik.

Når jeg undersøger et barn osteopatisk, indgår den lægelige vurdering derfor altid i undersøgelsen.

Det er efter min opfattelse en vigtig del af sikkerheden ved osteopatisk behandling af spædbørn og børn.

Kroniske smerter kræver ofte mere end én forklaringsmodel

Læs også: Kroniske smerter

Den lægelige baggrund får efter min erfaring særlig betydning hos mennesker med kroniske eller tilbagevendende smerter.

Her er årsagen sjældent nødvendigvis én enkelt ”blokering”.

Tidligere skader, operationer, slidforandringer, søvn, medicin, nervesystemets regulering, muskelspænding, psykisk belastning og langvarige ændringer i kroppens smertebearbejdning kan spille sammen.

Min uddannelse i psykosomatisk medicin er derfor også en del af min tilgang til disse patienter.

Psykosomatisk medicin betyder ikke, at smerterne er indbildte eller ”sidder i hovedet”. Det handler om at forstå samspillet mellem kroppen, nervesystemet, psykisk belastning, søvn, tidligere erfaringer og sygdom.

Hos en patient med kroniske smerter kan det være mindst lige så vigtigt som at finde et led med nedsat bevægelighed.

Flere behandlingsmuligheder end manuel behandling alene

En anden forskel mellem en lægelig og en ikke-lægelig grunduddannelse er de behandlingsmuligheder, der kan kombineres med osteopatien.

Jeg er ikke begrænset til manuel behandling.

Når det er medicinsk relevant, kan den osteopatiske behandling eksempelvis kombineres med medicinsk akupunktur eller lægelige injektionsbehandlinger såsom terapeutisk lokalanæstesi.

Det betyder ikke, at flere behandlinger automatisk er bedre. Målet er tværtimod at vælge den behandling eller kombination af behandlinger, der giver mening for den enkelte patient.

Nogle patienter har primært brug for osteopatisk behandling. Hos andre kan en kombination af forskellige medicinske og manuelle metoder være relevant. Og hos enkelte er den vigtigste beslutning at undlade manuel behandling og i stedet anbefale yderligere medicinsk udredning.

Et eksempel på en supplerende metode i mit arbejde er Atlastherapie nach Arlen. Det er en lægelig udviklet metode med fokus på den øvre del af halshvirvelsøjlen og især området omkring atlas.

Behandlingen skal ikke forveksles med en klassisk manipulation af nakken. Jeg anvender ikke HVLA-manipulation eller et hurtigt ”knæk” af halshvirvelsøjlen. Atlasbehandlingen indgår, når jeg efter undersøgelsen vurderer, at den er relevant, som én mulighed blandt flere – ikke som en forklaring på alle patientens symptomer.

Læs også: Atlasterapi efter Arlen

Betyder det, at fysioterapeutiske osteopater er dårligere osteopater?

Nej.

En fysioterapeut med en omfattende osteopatisk efteruddannelse kan have meget stor erfaring og være særdeles dygtig til manuel undersøgelse og behandling.

Fysioterapeuter har samtidig deres egen omfattende faglige uddannelse med særlig viden om blandt andet bevægelse, funktion, træning og rehabilitering.

Men en fysioterapeutisk grunduddannelse og et medicinstudium er ikke det samme.

En osteopatisk efteruddannelse ændrer heller ikke grunduddannelsen. Den kan tilføre omfattende osteopatiske kompetencer, men den erstatter ikke et medicinstudium og en lægelig speciallægeuddannelse.

For patienten kan denne forskel være relevant – især når symptomerne er komplekse, atypiske, langvarige eller kan have andre årsager end bevægeapparatet.

Nej.

En fysioterapeut med en omfattende osteopatisk efteruddannelse kan have meget stor erfaring og være særdeles dygtig til manuel undersøgelse og behandling.

Fysioterapeuter har samtidig deres egen omfattende faglige uddannelse med særlig viden om blandt andet bevægelse, funktion, træning og rehabilitering.

Men en fysioterapeutisk grunduddannelse og et medicinstudium er ikke det samme.

En osteopatisk efteruddannelse ændrer heller ikke grunduddannelsen. Den kan tilføre omfattende osteopatiske kompetencer, men den erstatter ikke et medicinstudium og en lægelig speciallægeuddannelse.

For patienten kan denne forskel være relevant – især når symptomerne er komplekse, atypiske, langvarige eller kan have andre årsager end bevægeapparatet.

Min osteopatiske behandling – uden ”knæk”

At jeg er læge betyder ikke, at jeg ønsker en mere aggressiv manuel behandling. Tværtimod.

Jeg anvender primært rolige og præcise osteopatiske teknikker og bruger ikke manipulationsteknikker med hurtige impulser, som ofte forbindes med et hørbart ”knæk”.

Det er et bevidst valg i min måde at arbejde på.

Jeg anvender blandt andet bløddelsteknikker, artikulatoriske teknikker og indirekte osteopatiske teknikker, som kan tilpasses den enkelte patient.

Det gælder ikke mindst ved behandling af ældre mennesker, spædbørn og børn samt patienter med kroniske eller komplekse smerter.

Læs også:Kiropraktik – alvorlige risici ved manipulation af nakke og ryg

Læge og osteopat – ikke enten eller

For mig er lægelig osteopati derfor ikke en særlig osteopatisk teknik.

Det beskriver den faglige ramme omkring behandlingen.

Jeg undersøger og behandler osteopatisk, men jeg holder ikke op med at være læge, når jeg begynder at bruge hænderne.

Den medicinske vurdering, differentialdiagnostikken, min speciallægeuddannelse i almen medicin, uddannelsen i Manuel Medicin, osteopatien og mine øvrige medicinske behandlingsmetoder indgår i den samme kliniske vurdering.

Det er især denne kombination, jeg anvender i arbejdet med patienter med kroniske, tilbagevendende eller komplekse smerter.

Osteopati handler derfor for mig ikke kun om, hvad hænderne kan behandle – men også om at vide, hvad man undersøger, hvorfor man behandler, og hvornår noget andet bør undersøges først.

Har du kroniske eller komplekse smerter?

Har du smerter, der bliver ved, vender tilbage eller ikke passer ind i en enkel forklaring, kan en kombineret lægelig og osteopatisk vurdering være relevant.

Ved den første konsultation undersøger jeg både problemet lægeligt og osteopatisk og vurderer samtidig, hvilken behandling der giver mening – og om der er behov for yderligere undersøgelse.

Book tid hos læge og osteopat Dirk Gahlenbeck

Læs også: Osteopati i Kolding  og. Kroniske smerter

Om forfatteren

Dirk Gahlenbeck er læge og speciallæge i almen medicin samt autoriseret osteopat i Danmark. Han har arbejdet med osteopatisk medicin i mere end 25 år.

Uddannelse og kvalifikationer:

• Lægeuddannelse og tysk lægeautorisation
• Speciallæge i almen medicin
• Dansk speciallægeautorisation i almen medicin
• Manuel Medicin/Chiroterapi
• D.O. DAAO – lægelig osteopati
• EROP Diploma – European Register for Osteopathic Physicians
• Dansk autorisation som osteopat
• M.D.O., medlem af Danske Osteopater
• Atlastherapie nach Arlen
• Uddannelse i psykosomatisk medicin
• Mangeårig uddannelse og erfaring i medicinsk akupunktur

Behandlingsmæssigt fokus: kroniske og tilbagevendende smerter, hovedpine og nakkesmerter samt komplekse muskuloskeletale problemstillinger.