Hovedpine der bliver ved – når hovedpine bliver et tilbagevendende problem
Hovedpine er noget, de fleste mennesker oplever en gang imellem. Men når hovedpinen kommer igen og igen, varer i dagevis eller efterhånden bliver en fast del af hverdagen, er det værd at se nærmere på, hvorfor smerterne bliver ved.
Ved langvarig eller tilbagevendende hovedpine er der sjældent én enkelt forklaring. Nakken, musklerne, den øvre del af halshvirvelsøjlen, smertebearbejdningen, søvn, stress og kroppens autonome – eller vegetative – nervesystem kan alle være en del af billedet.
I Klinik Gahlenbeck ser vi derfor ikke kun på, hvor det gør ondt, men også på de mekanismer, der kan være med til at vedligeholde hovedpinen.
Hovedpine er ikke bare hovedpine
Der findes mange forskellige former for hovedpine, og de skal ikke behandles ens.
De hyppigste er blandt andet:
- spændingshovedpine
- migræne
- cervikogen hovedpine, hvor nakken spiller en væsentlig rolle
- hovedpine i forbindelse med medicinoverforbrug
- mere sjældne sekundære hovedpiner, hvor en anden sygdom er årsagen
Symptomerne kan desuden overlappe. Nakkesmerter kan eksempelvis forekomme både ved migræne og ved cervikogen hovedpine.
Derfor begynder behandlingen hos mig med en lægefaglig vurdering – ikke med en bestemt teknik.
Først skal vi forstå din hovedpine

Som læge og osteopat interesserer jeg mig blandt andet for:
Hvornår begyndte hovedpinen? Hvor sidder den? Er den ensidig eller dobbeltsidig? Starter den i nakken? Er den trykkende eller pulserende? Hvor længe varer den? Er der kvalme, lys- eller lydfølsomhed, svimmelhed eller synsforstyrrelser? Hvad udløser den, og hvad lindrer den?
Jeg undersøger samtidig nakken og den øvre halshvirvelsøjle og vurderer bevægelighed, muskulatur og relevante neurologiske og funktionelle fund.
Det er især vigtigt ved en ny eller markant ændret hovedpine. Pludselig meget voldsom hovedpine, hovedpine med nye neurologiske symptomer, feber og nakkestivhed, bevidsthedspåvirkning eller andre alvorlige symptomer skal vurderes akut og hører ikke hjemme i almindelig manuel behandling.
Når hovedpinen hænger sammen med nakken

For nogle patienter spiller nakken en vigtig rolle.
Det betyder ikke nødvendigvis, at en nakkehvirvel står “forkert”, eller at noget skal sættes på plads.
Nerver fra den øvre del af nakken og trigeminussystemet mødes funktionelt i det såkaldte trigemino-cervikale kompleks. Det er en af forklaringerne på, at påvirkninger fra de øverste cervikale strukturer kan opleves som smerter i hovedet. Moderne forskning beskriver denne forbindelse som central ved cervikogen hovedpine.
Det kan være med til at forklare, hvorfor nogle patienter både har:
- nakkesmerter og hovedpine
- smerter fra nakken op mod baghovedet
- smerter omkring tinding, pande eller øje
- nedsat bevægelighed i nakken
- hovedpine, der påvirkes af bestemte nakkebevægelser eller belastninger
Men nakkesmerter betyder ikke automatisk, at hovedpinen kommer fra nakken. Nakkesmerter er eksempelvis også almindelige ved migræne.
Hvad har nervesystemet med hovedpine at gøre?
Ved tilbagevendende hovedpine er det ikke altid tilstrækkeligt kun at se på muskler og led.
Smerte reguleres af nervesystemet. Når smerter har stået på gennem længere tid, kan måden, hvorpå nervesystemet registrerer og bearbejder signaler, ændre sig.
Samtidig hænger smerte, søvn, stressreaktioner, muskeltonus og kroppens autonome nervesystem tæt sammen.
Det autonome nervesystem styrer en lang række funktioner, som vi ikke behøver at tænke over: blandt andet kredsløb, svedproduktion, pupiller, fordøjelse og dele af kroppens stress- og restitutionsreaktioner.
Der findes en veldokumenteret forbindelse mellem hovedpinesygdomme og autonome symptomer og mekanismer. Det gælder blandt andet migræne og visse andre hovedpineformer. Forskningen betyder dog ikke, at al kronisk hovedpine skyldes “for meget sympatikus”. Sammenhængene er betydeligt mere komplekse.
Det er netop derfor, vi vurderer den enkelte patient frem for at behandle alle efter samme model.
Neurovegetativ smertebehandling ved hovedpine
Hos nogle patienter finder jeg et mønster, hvor hovedpine, nakkeproblemer og tegn på ændret vegetativ regulering ser ud til at hænge sammen.
Her kan neurovegetativ smertebehandling indgå som en del af behandlingen.
Målet er ikke at “slukke” det sympatiske nervesystem. Sympatikus er en nødvendig og normal del af kroppens regulering.
I stedet forsøger vi at påvirke relevante områder og funktionelle sammenhænge med små, målrettede behandlingsimpulser og efterfølgende vurdere, hvordan kroppen reagerer.
Det afgørende er ikke en teoretisk model alene, men om undersøgelsen viser et relevant mønster, og om behandlingen faktisk ændrer patientens symptomer.
Hos Klinik Gahlenbeck kombineres denne tilgang efter behov med lægefaglig vurdering, osteopati, Atlasbehandling og medicinsk akupunktur.
Det er denne kombination, vi kalder neurovegetativ smertebehandling.
Den øvre nakke og Atlas

Atlas er den øverste halshvirvel og ligger lige under kraniet.
Området omkring den øvre halshvirvelsøjle indeholder et meget fint samspil mellem led, muskler og sensoriske receptorer, som bidrager til information om hovedets position og bevægelse.
Hos nogle patienter med hovedpine finder jeg relevante funktionelle fund i dette område.
I sådanne tilfælde kan Atlasbehandling efter Arlen indgå i behandlingen.
Det er vigtigt at understrege, hvad det betyder:
Jeg forsøger ikke at sætte en “forskudt Atlas” på plads.
Atlasbehandling efter Arlen er en målrettet manuel impuls mod området omkring den øvre halshvirvelsøjle. Den skal forstås som en funktionel behandling og ikke som en mekanisk korrektion af en hvirvel, der står forkert.
For nogle patienter kombinerer jeg Atlasbehandlingen med blid osteopatisk behandling af resten af nakken, brystryggen, skulderregionen eller andre områder, hvis undersøgelsen viser, at det er relevant.
Ingen knæk eller hurtige manipulationer af nakken

Mange patienter med hovedpine er bekymrede for at få nakken “knækket”.
Det gør jeg ikke.
I Klinik Gahlenbeck anvender jeg ikke hurtige kiropraktiske manipulationsgreb – såkaldte HVLA-thrusts – på halshvirvelsøjlen.
Jeg arbejder i stedet med blide osteopatiske og manualmedicinske teknikker, hvor behandlingen tilpasses den enkelte patient.
Det er et bevidst valg.
Cervikale arteriedissektioner er sjældne, men potentielt alvorlige tilstande, og American Heart Association har beskrevet en statistisk association mellem cervikal manipulationsbehandling og cervikal arteriedissektion. Samtidig er årsagssammenhængen vanskelig at fastslå, blandt andet fordi en dissektion i sig selv kan begynde med hoved- eller nakkesmerter og få patienten til at søge manuel behandling.
For mig er der derfor ingen grund til at basere behandlingen af hovedpine på hurtige manipulationsgreb af nakken.
Læs også: Kiropraktik – alvorlige risici ved manipulation af nakke og ryg
Osteopati ved hovedpine – hvordan kan behandlingen se ud?

Behandlingen afhænger af, hvilken type hovedpine der er tale om, og hvad jeg finder ved den lægefaglige og osteopatiske undersøgelse. Der findes derfor ikke én standardbehandling for hovedpine.
Hos den enkelte patient kan behandlingen blandt andet omfatte:
- Blid osteopatisk behandling af nakke, øvre halshvirvelsøjle, brystryg og andre relevante områder. Jeg anvender ikke hurtige manipulationsgreb eller “knæk” af halshvirvelsøjlen.
- Atlasbehandling efter Arlen, når undersøgelsen viser, at den øvre nakke kan være relevant. Behandlingen handler ikke om at sætte en “forskudt Atlas” på plads, men om en målrettet funktionel påvirkning af det øvre cervikale område.
- Neurovegetativ smertebehandling, når der er tegn på, at kroppens vegetative regulering kan være en del af det samlede smertebillede.
- Segmental TLA (terapeutisk lokalbedøvelse) kan hos udvalgte patienter anvendes som en del af den neurovegetative smertebehandling. Her anvendes små mængder lokalbedøvelse, typisk Procain 0,5 %, meget overfladisk i nøje udvalgte områder.
- Neuropunktur og medicinsk akupunktur kan anvendes som supplement. Her vælger jeg få, målrettede punkter ud fra den enkelte patients symptomer og kliniske fund. Behandlingen kan blandt andet rette sig mod relevante muskler, triggerpunkter og neurologiske smertemekanismer.
- Søvn, bevægelse og belastning inddrages, når disse faktorer ser ud til at bidrage til, at hovedpinen bliver ved.
Det betyder, at to patienter med tilsyneladende samme hovedpine ikke nødvendigvis får den samme behandling.
Hos én patient kan nakken og Atlasområdet være centralt. Hos en anden kan muskulære triggerpunkter være vigtigere. Hos en tredje kan søvn, stressbelastning og neurovegetativ regulering spille en større rolle.
Målet er derfor ikke at anvende flest mulige metoder, men at finde den kombination, der giver mening for den enkelte patient.
Neurovegetativ smertebehandling er den røde tråd
Ved længerevarende og komplekse hovedpineforløb ser jeg ikke kun på det sted, hvor patienten mærker smerten.
Smertebearbejdning, nakke, muskeltonus, søvn og det autonome nervesystem påvirker hinanden. Forskningen viser, at autonome mekanismer spiller en rolle ved flere hovedpinelidelser. Det betyder dog ikke, at hovedpine generelt kan forklares som en simpel forstyrrelse af sympatikus.
Det er baggrunden for, at neurovegetativ smertebehandling kan være en del af vores samlede tilgang i Klinik Gahlenbeck.
Osteopati, Atlasbehandling efter Arlen, segmental TLA, Neuropunktur og medicinsk akupunktur er derfor ikke separate standardbehandlinger, som alle patienter skal have. De er forskellige behandlingsmuligheder, som jeg kan kombinere ud fra sygehistorien, den lægefaglige undersøgelse og patientens individuelle fund.
Søvn, stress og hovedpine

Søvn og stress kan have stor betydning for hovedpine. Det betyder ikke, at hovedpinen er psykisk, eller at smerterne “bare skyldes stress”.
Ved længerevarende belastning kan kroppens regulering ændre sig. Stress kan påvirke muskeltonus, søvn og smertefølsomhed og samtidig aktivere det autonome nervesystems stressrespons. Hos nogle mennesker kan det være med til at udløse eller vedligeholde hovedpine.
Søvn spiller også en vigtig rolle. For lidt eller dårlig søvn kan gøre nervesystemet mere følsomt over for smerte, mens hovedpine samtidig kan gøre det vanskeligere at sove. Der kan derfor opstå en ond cirkel:
Hovedpine ? dårligere søvn ? mindre restitution ? øget smertefølsomhed ? mere hovedpine.
Derfor spørger jeg ved tilbagevendende og kronisk hovedpine også til søvn, stress, restitution og belastninger i hverdagen. Det er en del af vores neurovegetative tilgang til smerter.
Når det er relevant, kan regulering af søvn og stress derfor indgå i behandlingsplanen sammen med eksempelvis blid osteopati, Atlasbehandling, neurovegetativ smertebehandling, TLA samt Neuropunktur og medicinsk akupunktur.
Målet er ikke blot at behandle hovedpinen, når den opstår, men også at identificere faktorer, der kan være med til at holde nervesystemet og smerterne i en vedvarende alarmtilstand.
Målet er ikke bare at behandle hovedet
Når hovedpine har været tilbagevendende gennem måneder eller år, leder jeg ikke efter ét bestemt punkt, som skal “løsnes”.
Jeg forsøger i stedet at besvare tre spørgsmål:
Hvilken type hovedpine drejer det sig sandsynligvis om?
Hvilke faktorer er med til at udløse eller vedligeholde den?
Hvilke af disse faktorer kan vi realistisk påvirke?
Nogle gange ligger en væsentlig del af svaret i nakken. Andre gange spiller migrænemekanismer, søvn, belastning eller andre faktorer en større rolle.
Og ofte er billedet blandet.
Det er netop ved de mere komplekse og langvarige forløb, at kombinationen af lægefaglig vurdering, osteopati og neurovegetativ smertebehandling kan være relevant.
Hvornår bør du bestille tid?
En vurdering kan være relevant, hvis du eksempelvis oplever:
- tilbagevendende hovedpine
- hovedpine sammen med nakkesmerter
- hovedpine, der begynder i nakken eller baghovedet
- spændingshovedpine, der bliver ved med at komme tilbage
- hovedpine efter tidligere nakkebelastning eller piskesmæld
- hovedpine sammen med svimmelhed eller udtalt muskelspænding
- et langvarigt forløb, hvor tidligere behandling kun har hjulpet kortvarigt
Har du derimod fået pludselig ny eller usædvanlig kraftig hovedpine, nye neurologiske symptomer eller er du alvorligt alment påvirket, skal du søge akut lægehjælp.
En del af vores behandling af kroniske smerter
Tilbagevendende hovedpine kan være enkel hos én patient og meget kompleks hos en anden.
Derfor behandler vi ikke en diagnose efter en fast opskrift.
I Klinik Gahlenbeck i Kolding kombinerer jeg min baggrund som læge, speciallæge i almen medicin, osteopat og læge med mange års erfaring i manuel medicin og medicinsk akupunktur.
Ved længerevarende og komplekse smertetilstande arbejder jeg desuden med vores tilgang til neurovegetativ smertebehandling, hvor vi ser på samspillet mellem smerte, nakke, nervesystem, søvn og kroppens regulering.
Har du hovedpine, der bliver ved med at komme tilbage, kan du bestille en tid hos Dirk til en lægefaglig og osteopatisk vurdering.
Ofte stillede spørgsmål
Kan hovedpine komme fra nakken?
Ja. Cervikogen hovedpine er en anerkendt hovedpineform, hvor strukturer i halshvirvelsøjlen kan bidrage til smerter, som opleves i hovedet. En vigtig neuroanatomisk forklaring er forbindelsen mellem de øvre cervikale nervebaner og trigeminussystemet.
Betyder nakkesmerter, at min hovedpine kommer fra nakken?
Nej. Nakkesmerter ses også ofte ved blandt andet migræne. Derfor er sygehistorien og den kliniske undersøgelse vigtigere end ét enkelt symptom.
Kan det autonome nervesystem have betydning for hovedpine?
Ja, der findes klare forbindelser mellem autonome funktioner og flere hovedpinelidelser. Men det betyder ikke, at alle hovedpiner skyldes sympatikus eller autonom dysfunktion. Det autonome nervesystem indgår i et større samspil mellem smertebearbejdning, trigeminussystemet, stressreaktioner og andre neurologiske mekanismer.
Skal min nakke knækkes for at behandle hovedpine?
Nej. Jeg anvender ikke hurtige manipulationsgreb eller knæk af halshvirvelsøjlen. Behandlingen hos mig består af blide osteopatiske og manualmedicinske teknikker samt andre metoder, når de er relevante.
Er Atlas skæv, hvis jeg har hovedpine?
Det er ikke sådan, jeg arbejder. Jeg fortæller ikke patienter, at Atlas står forkert og skal sættes på plads. Atlasbehandling efter Arlen anvendes som en målrettet funktionel påvirkning af området omkring den øvre halshvirvelsøjle.
Er neurovegetativ smertebehandling det samme for alle?
Nej. Behandlingen vælges ud fra sygehistorie, lægefaglig undersøgelse og de fund, der er relevante hos den enkelte patient. Neurovegetativ smertebehandling kan være én del af et samlet behandlingsforløb – ikke en universel behandling af alle former for hovedpine.
Hvornår skal hovedpine undersøges akut?
En pludselig ekstrem hovedpine, nye lammelser eller føleforstyrrelser, talebesvær, bevidsthedspåvirkning eller andre akutte neurologiske symptomer kræver hurtig lægelig vurdering. Cervikal arteriedissektion kan eksempelvis præsentere sig med hovedpine eller nakkesmerter og senere neurologiske symptomer.
Forfattertekst
Skrevet af Dirk Gahlenbeck, læge, speciallæge i almen medicin og osteopat D.O., M.D.O. Mere end 25 års erfaring med osteopatisk medicin og behandling af patienter med smerter og funktionelle lidelser.
Kilder
Castien & De Hertogh (2023): „A Neuroscience Perspective of Physical Treatment of Headache and Neck Pain“ – besonders wichtig für Nacken, obere HWS und trigemino-cervikales System. Damit können wir die Verbindung zwischen Nacken und Kopfschmerz wissenschaftlich erklären, ohne mit „verschobenem Atlas“ oder Blockaden zu argumentieren.
Miglis (2022): „Headache and Autonomic Dysfunction: a Review“ – die wichtigste Quelle für unseren neurovegetativen Ansatz. Sie beschreibt die Zusammenhänge zwischen Kopfschmerzerkrankungen und dem autonomen Nervensystem. Wichtig: Sie belegt die Bedeutung autonomer Mechanismen, nicht speziell unsere neurovegetative Schmerztherapie.
Castien & De Hertogh – A Neuroscience Perspective of Physical Treatment of Headache and Neck Pain
PubMed – Nacken, Kopfschmerz und trigemino-cervikales System
Miglis – Headache and Autonomic Dysfunction: a Review
PubMed – Headache and Autonomic Dysfunction

Klinik Gahlenbeck
Pixabay
Pixabay
Pixabay
Klinik Gahlenbeck
Pixabay
Pixabay
Klinik Gahlenbeck
Klinik Gahlenbeck