Diskusprolaps – symptomer, iskias og skånsom behandling

En diskusprolaps i lænderyggen kan give smerter i ryggen, balden og benet. Hvis en nerverod bliver påvirket, kan der også opstå prikken, føleforstyrrelser eller nedsat kraft.

Men en diskusprolaps på en MR-scanning betyder ikke automatisk, at prolapsen er årsagen til smerterne.

Derfor er det vigtigt at sammenholde symptomer, neurologisk undersøgelse og eventuelle scanningsfund, før man beslutter, hvilken behandling der er relevant.

Mange diskusprolapser kan behandles uden operation. I fravær af alvorlige neurologiske udfald er konservativ behandling som udgangspunkt første valg. PubMed

Hvad er en diskusprolaps?

Mellem ryghvirvlerne ligger bruskskiver – diskus – som bidrager til bevægelighed og belastningsfordeling i rygsøjlen.

En diskus består af en blødere central del omgivet af en fastere ydre ring.

Ved en diskusprolaps forskydes diskusmateriale ud over diskens normale afgrænsning. Hvis dette påvirker eller irriterer en nerverod, kan der opstå symptomer langs nervens forløb.

I lænderyggen ses symptomgivende diskusprolapser hyppigt omkring de nederste lændehvirvler. PubMed Central (PMC)

Typiske symptomer på diskusprolaps

Symptomerne afhænger blandt andet af, hvor prolapsen sidder, og om en nerverod er påvirket.

Det kan blandt andet give:

• smerter i lænden
• smerter i den ene balde
• smerter, der stråler ned i benet
• prikken eller snurren
• følelsesløshed
• ændret følesans
• nedsat kraft i bestemte muskelgrupper
• smerter, der kan forværres ved hoste, nys eller pres

Nogle patienter har mest smerter i benet og relativt få rygsmerter.

Udstrålende smerter betyder dog ikke automatisk, at der er tale om en diskusprolaps. Flere andre tilstande kan give lignende symptomer. PubMed Central (PMC)

Diskusprolaps og iskias – er det det samme?

Nej.

Iskias beskriver typisk smerter og andre symptomer langs iskiasnervens område. Det beskriver et symptombillede – ikke nødvendigvis selve årsagen.

En diskusprolaps kan påvirke en nerverod og dermed give iskiaslignende smerter.

Men smerter fra balden og ned i benet kan også have andre årsager.

Eksempelvis kan symptomer fra det dybe baldeområde ligne en nerverodspåvirkning fra lænderyggen.

Læs mere om smerter i balden og forskellige mulige årsager.

Læs også om piriformissyndrom og smerter dybt i balden.

Hvordan undersøger jeg mistanke om diskusprolaps?

Som læge og osteopat begynder jeg med en grundig sygehistorie og klinisk undersøgelse.

Jeg vurderer blandt andet:

• hvor smerterne sidder
• om smerterne stråler ned i benet
• følesansen
• muskelkraft
• reflekser, når det er relevant
• bevægeligheden i lænderyg og hofter
• tegn på irritation eller påvirkning af en nerverod

Kliniske tests som Straight Leg Raise/Lasègue kan indgå i undersøgelsen.

Det er kombinationen af sygehistorie, neurologiske fund og eventuel billeddiagnostik, der bruges til at vurdere, om symptomerne passer med en diskusprolaps. PubMed

Skal en diskusprolaps altid MR-scannes?

Nej.

Ved et typisk forløb uden alvorlige neurologiske udfald er en MR-scanning ikke nødvendigvis nødvendig med det samme.

Hvis smerterne fortsætter, diagnosen er usikker, eller der opstår neurologiske udfald, kan billeddiagnostik være relevant.

MR er den foretrukne billeddiagnostiske undersøgelse ved mistanke om lumbal diskusprolaps, når scanning er indiceret. Internationale anbefalinger peger blandt andet på tidligere billeddiagnostik ved motoriske udfald og ellers vurdering ved vedvarende symptomer. PubMed Central (PMC)

Et vigtigt princip er, at MR-billedet skal passe sammen med patientens symptomer og den kliniske undersøgelse.

Mange diskusprolapser bliver bedre uden operation

En diskusprolaps betyder ikke automatisk, at man skal opereres.

Det naturlige forløb er ofte gunstigt. WFNS’ gennemgang angiver, at en stor del af symptomgivende lumbale diskusprolapser bedres spontant. PubMed

Hvis der ikke er alvorlige neurologiske udfald eller tegn på cauda-equina-syndrom, anbefales konservativ behandling almindeligvis som første behandling. PubMed

Det kan blandt andet omfatte:

• information og rådgivning
• tilpasset fysisk aktivitet
• relevant smertestillende behandling efter lægelig vurdering
• gradvis genoptagelse af daglige aktiviteter
• træning eller fysioterapi
• behandling af samtidige muskuloskeletale problemer

Langvarigt sengeleje er som udgangspunkt ikke målet. Aktivitet tilpasses i stedet symptomerne og det neurologiske billede.

Osteopati ved diskusprolaps

Osteopati kan ikke skubbe en diskusprolaps tilbage på plads, og det er heller ikke formålet med behandlingen.

Hvis den lægelige og neurologiske undersøgelse ikke viser tegn på en situation, der kræver akut eller kirurgisk vurdering, kan osteopatisk behandling i nogle tilfælde indgå som en del af den konservative behandling.

Jeg vurderer blandt andet funktion og bevægelighed omkring:

• lænderyg
• bækken
• hofter
• omkringliggende muskulatur

Formålet er at arbejde med de mekaniske og funktionelle forhold, som det er muligt at påvirke, og samtidig understøtte en gradvis tilbagevenden til bevægelse og aktivitet.

Der bør ikke loves, at manuel behandling kan fjerne selve diskusprolapsen eller ophæve en mekanisk kompression af en nerverod.

Læs mere om osteopati og min måde at behandle på.

Skånsom behandling – uden at knække

Ved diskusprolaps og symptomer fra en mulig påvirket nerverod arbejder jeg roligt og forsigtigt.

Jeg anvender ikke kraftige manipulationer eller behandlingsteknikker, hvor lænderyggen skal “knækkes” på plads.

Behandlingen tilpasses symptomerne, den neurologiske undersøgelse og eventuelle scanningsfund.

Jeg anvender i stedet skånsomme osteopatiske og manuelle teknikker, hvor målet er at arbejde nænsomt med bevægelighed, muskelspændinger og funktion omkring ryg, bækken og hofter.

For mig er det vigtigt, at behandlingen opleves tryg og respekterer den enkelte patients situation.

Hvornår er operation nødvendig?

De fleste patienter med diskusprolaps behøver ikke operation.

Operation kan imidlertid være relevant ved eksempelvis betydelige eller progredierende neurologiske udfald, cauda-equina-syndrom eller ved vedvarende svære symptomer, hvor relevant konservativ behandling ikke har givet tilstrækkelig effekt.

Ved neurologiske udfald kan tidspunktet for kirurgisk vurdering have betydning, og behandlingen skal derfor ikke unødigt forsinkes. PubMed

Manuel eller osteopatisk behandling må aldrig forsinke nødvendig neurologisk eller kirurgisk vurdering.

Symptomer hvor du skal reagere hurtigt

Søg akut lægehjælp ved symptomer som:

• nye problemer med at holde på urin eller afføring
• vanskeligheder med at lade vandet
• følelsesløshed omkring skridt eller ridebukseområde
• betydelig eller hurtigt tiltagende kraftnedsættelse i et eller begge ben
• andre hurtigt progredierende neurologiske symptomer

Disse symptomer kan være tegn på alvorlig nervepåvirkning og skal vurderes hurtigt.

Diskusprolaps eller spinalkanalstenose?

Både diskusprolaps og spinalkanalstenose kan give ryg- og bensmerter, men forløbet er ofte forskelligt.

En diskusprolaps kan opstå relativt akut og give smerter langs en bestemt nerverod.

Ved spinalkanalstenose udvikler symptomerne sig ofte mere gradvist. Typisk opstår smerter, tyngde eller træthed i benene ved gang eller længere tids stående stilling og lindres ved at sidde eller bøje sig fremover.

Læs mere om spinalkanalstenose – symptomer, gangbesvær og skånsom behandling.

Hvad hvis smerterne fortsætter efter en diskusprolapsoperation?

En operation kan aflaste en påvirket nerverod, men nogle patienter oplever fortsatte eller tilbagevendende smerter efter operationen.

Årsagerne kan være forskellige og bør vurderes individuelt.

Læs mere om smerter efter en diskusprolapsoperation – hvorfor har jeg stadig ondt?.

Læs også om rygsmerter

Diskusprolaps er kun én af flere mulige årsager til ryg- og bensmerter.

Hvis dine rygsmerter bliver ved eller vender tilbage, kan du læse mere om forskellige mekanismer og mulige årsager i Rygsmerter der bliver ved – hvorfor gør ryggen stadig ondt?.

Har du diskusprolaps, iskias eller smerter ned i benet?

Hvis du har fået konstateret en diskusprolaps eller har rygsmerter med udstråling til balde eller ben, kan en grundig klinisk og neurologisk undersøgelse være relevant.

Hos Klinik Gahlenbeck bliver du undersøgt af Dirk Gahlenbeck, speciallæge i almen medicin og osteopat.

Jeg vurderer dine symptomer, neurologiske fund, bevægelighed og eventuelle scanningsresultater for at afgøre, om konservativ behandling er relevant – eller om der er behov for yderligere lægelig udredning.

Hvis osteopatisk behandling er relevant, udføres den individuelt med rolige og skånsomme teknikker – uden kraftige manipulationer eller knæk.

Book tid til undersøgelse og behandling hos Dirk Gahlenbeck:

Om forfatteren

Artiklen er skrevet af Dirk Gahlenbeck, speciallæge i almen medicin og osteopat D.O., M.D.O., med mere end 25 års erfaring inden for osteopatisk medicin og behandling af smerter og komplekse muskuloskeletale problemstillinger.

Dirk Gahlenbeck er autoriseret som både læge og osteopat i Danmark og har desuden uddannelse i manuel medicin, D.O. DAAO og EROP Diploma.

Læs mere om Dirk Gahlenbeck

Læs mere om osteopati hos Klinik Gahlenbeck

Kilder og faglig baggrund

Yaman O, Guchkha A, Vaishya S, et al. The role of conservative treatment in lumbar disc herniations: WFNS spine committee recommendations. World Neurosurgery: X. 2024. Gennemgangen anbefaler konservativ behandling som første tilgang, når der ikke foreligger cauda-equina-syndrom eller alvorlige neurologiske udfald. PubMed
Læs artiklen på PubMed

Zileli M, et al. Lumbar disc herniation: Epidemiology, clinical and radiologic diagnosis WFNS spine committee recommendations. World Neurosurgery: X. 2024. Gennemgår naturligt forløb, neurologisk undersøgelse og brug af MR ved lumbal diskusprolaps. PubMed
Læs artiklen på PubMed

Costa F, Oertel J, Zileli M, et al. Role of surgery in primary lumbar disk herniation: WFNS spine committee recommendations. World Neurosurgery: X. 2024. Gennemgår indikationer for kirurgisk behandling, herunder progredierende neurologiske udfald og cauda-equina-syndrom. PubMed
Læs artiklen på PubMed

Jacobs WCH, et al. / aktuelle sammenligninger af kirurgisk og ikke-kirurgisk behandling viser overordnet, at kirurgi kan give hurtigere symptomlindring hos udvalgte patienter, mens forskellene kan blive mindre over længere opfølgning. En nyere systematisk gennemgang understreger samtidig, at operationsindikationen skal individualiseres. PubMed
Systematisk review om kirurgi versus konservativ behandling på PubMed